Beboere: JP-fejl – ingen gangsta-klub i Kalmargade
Beboere i Boligforeningen Højbo mener, at Jyllands-Posten var lidt for hurtig til at udnævne en ny ungdomsklub i det nordlige Århus til en Gangsta-klub. Skræppebladet citerede fra artiklen, der har fået beboerne til i den grad at vende tommelfingeren nedad og skrive en længere rettelse og præcisering til JP-artiklens oplysninger. Vi bringer her brevet fra beboerne:
Århusianske drenge i ny ungdomsklub
- mindre sensationsjournalistik – mere saglighed – tak!
Den 9/10 2009 bragte JP en artikel med overskriften ”Somaliske drenge i Gangsta-klub”, som handlede om den ungdomsklub ”Red Barnet Ungdom” i samarbejde med Boligforeningen Højbo kører i boligområdet Kalmargade. Artiklen medførte en hel del utilfredshed blandt beboerene i boligområdet, dels fordi vi synes den overordnet beskrev de unge som ”problem-unge”, og dels fordi den rent faktisk indeholder forkerte informationer. Derfor har vi – en gruppe beboere og samt to medarbejdere i området – sammen besluttet at give et modspil til artiklen.
Først og fremmest ønsker vi at gøre opmærksom på, at ungdomsklubben i Kalmargade ikke er en såkaldt ”somalisk-klub”. Det er fuldstændig forkert, at det kun kommer unge med somalisk baggrund. Dernæst så mener vi faktisk, at alle unge her i området er ”de samme” – nemlig unge mennesker, der har fælles interesser – og der er ingen grund til at skille de unge fra hinanden pga. etnisk baggrund. Klubben er altså for alle unge i Kalmargade og etnicitet er ikke vigtig her. Vi mener, at det egentlig ikke burde være nødvendigt at snakke om etniske grupper – på den måde så kommer vi jo aldrig til at se hinanden som ens.
Hvis medierne bliver ved med at fokusere på etnicitet, forskellige nationale kultur (også selvom der tales om børn, der er født og opvokset i Danmark) hvornår kan vi så komme videre og komme ud over alle disse unødvendig opdelinger? Vi bor alle sammen i Danmark eller nærmere bestemt Århus, så lad os snakke om en århusiansk klub i stedet for!
Der var også andre ting i artiklen, som vi gerne vil korrigere. I klubben laver de unge mange forskellige ting – ikke kun rap. Aktiviteterne i klubben kan være rap, men der sker også meget meget andet: Sport – især boksning, udendørsaktiviteter, udflugter (f.eks. til den lokale skøjtehal), weekendture, computerspil og meget mere. Og de unge prøver ikke at efterligne ”gangstere”, som artiklen kunne lægge op til – det er ingen interesserede i.
Vi synes, at det største problem ved artiklen er den tone, som den er skrevet i. Man kunne få det forkerte indtryk, at de unge er ”problem-unge” eller at familierne til de unge ikke magter opgaven. Vi vil gerne understrege, at de unges familier er gode familier. Det er ikke fordi det er synd eller svært for nogen, at vi har klub i Kalmargade. Det er for at have det sjovt sammen, og for at yngre unge møder ældre unge fra andre lokalområder i Århus, der kan fortælle om hvordan de er vokset op og hvad de går og laver nu.
I skulle tage at kigge forbi – Vi hygger os!
Skrevet af Anne Jørgensen, Jakob Stamm & Bolo Muhamud
- På vejne af beboere i Kalmargade.

Fotocollage
NB:Mads Bonde Broberg – journalisten bag artiklen i Jyllands-Posten har i en mail til redaktionen og Ulrik Ricco Hansen påpeget at Skræppebladets blogindlæg ikke har været grundig og opsøgende i tilstrækkelig grad.
Dette er nu i intern undersøgelse, men blogredaktionen og Skræppebladets redaktør ser ingen grund til øjeblikkelig ændring af Skræppebladets online-artikler om dette emne.
Læs mere:
Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Somaliske drenge i gangsta-klub
Skræppebladet:
Ny gangsta-klub for somaliske drenge
Tilbagevisende links
- Pingback Ny gangsta-klub for somaliske drenge lørdag 23. januar 2010
Skriv en kommentar LÆS VILKÅR FOR DEBAT
Læs også
Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | jul |


