Frosne mejsebolde

I flere år så jeg næsten ingen fugle i haven om vinteren. Mejseboldene hang der bare. Dog spiste de lidt af solsikkekernerne. Den resterende del af året flokkedes de omkring foderbrættet. Så var der en venlig sjæl, der gav mig dette gode råd:

Tag dine mejsebolde ind, så de ikke fryser. Put boldene ned i en frysepose af plast (kan bruges op til flere gange), klip nettet itu og fjern det. Knus boldene. Bagefter kan de smides ud på foderbrættet evt. blandet med solsikkekerner.

Nu er fuglene vendt tilbage og jeg kan glæde mig over synet af dem, når de flokkes om foderbrættet.
Men husk, det er vigtigt, at der bliver fodret hver dag. Jeg fodrer mindst 3 gange i løbet af dagen. Første gang lige når det er blevet lyst.

På Dansk ornitologisk forenings hjemmeside står:
Jo tidligere man starter fodringen om morgenen, jo mere energi sparer fuglene, fordi de ikke behøver at flyve rundt og lede efter noget at spise. Til gengæld skal man fodre regelmæssigt. Hvis der ikke fodres på det nogenlunde samme tidspunkt hver dag, opgiver fuglene og bruger så alligevel energi på, at flyve andre steder hen for at lede efter mad.
En stor fugleven.

Foto af Ranveig Thattai/ Norsk Wikipedia (licensed under the Creative Commons Attribution 2.0 Generic license)

Foto af Ranveig Thattai/ Norsk Wikipedia (licensed under the Creative Commons Attribution 2.0 Generic license)

Jeg har fået et godt råd omkring vinterfodring af fugle.
Rådet er højaktuel lige nu og resten af vinteren.
Jeg har talt med mange, der som jeg har oplevet at fuglene ikke kom om vinteren, specielt i frostvejr.
Jeg håber De kan få plads til dette gode råd i Skræppebladet.

Mange gode hilsner
Sonja Søgaard Jensen
Moselunds Alle 4, Ø. Bjerregrav
8920 Randers NV.
2345 3778.
Min mand arbejder i Brabrand Boligforening. Herfra kender jeg til bladet.

Blogartiklen er oprettet: 03. dec 2010


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | 
© 1970-2018
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt