Smag på naturvidenskaben

Molekylær gastronomi:
Smager tomater godt med vanilje? Og kan man sætte hvidchokolade sammen med stenbiderrogn? Ja! Det kaldes molekylær gastronomi, og Gellerup Højskole har inviteret professor Karl Anker Jørgensen og stjernekok Chili John til at udfordre vores smagsløg onsdag d. 8. december … en ganske gratis oplevelse i den ellers dyre decembermåned.

Gellerup Højskole inviterer til en spændende og gratis aften om molekylær gastronomi – den moderne og eksklusive form for madlavning møder de videnskabelige og kemiske metoder … og nye dufte og ideer opstår!

Rockmusikernes ukronede kok, Chili John, serverer smagsprøver i løbet af aftenen, så vi alle får udfordret smagsløgene – og måske får en ny yndlings smag med hjem!
Musikere som Prince, Elton John, Volbeat og Thomas Helmig har nydt Chili Johns mad, når de tager på turné rundt i Danmark.

Professor Karl Anker Jørgensen, Kemisk Institut, Aarhus Universitet spørger: Hvordan smager og dufter vi, og hvordan kan vi bruge dette til at få nye smagsoplevelser i vores køkkener?
Karl Anker Jørgensen har en omfattende videnskabelig produktion bag sig og har modtaget et utal af priser – bl.a. Lundbeckfondens Nordiske Forskerpris og Carlsbergs Kemipris.

Tid og sted
Onsdag den 8. december kl. 19-21 i Foreningernes Hus | Nordgårdskolen, Sigridsvej 46, 8220 Brabrand.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 6. december Tilmeldingerne foregår efter først til mølle princippet – så skynd dig!
Det er gratis at deltage, men du er først sikret pladsen, når du har modtaget en svarmail med bekræftelse på, at du har en plads.

Tilmelding til mettemarie@gelleruphojskole.dk. Læs mere på http://www.gelleruphojskole.dk

Blogartiklen er oprettet: 03. dec 2010


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | jan | feb | 
© 1970-2018
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt