Torben Overgaard på Youtube med helhedsplanen

Direktør Torben Overgaard fortæller om elementerne i den nye helhedsplan til TV Aarhus
Se indslag herunder og læs hvad der bliver sagt i indslaget:

Transskript:

Århus Rundt

Speaker:
Her ser vi nogle af de digitale planer for Brabrand, Gellerup og for helhedsplanen. Byrådet i Århus og Brabrand Boligforening er enige om at rive tre boligblokke ned i Gellerup og i stedet opføre bl.a. kontordomiciler. Ud over de tre blokke der skal rives ned omdannes andre blokke til bl.a. kontore, ungdomsboliger og ældreboliger.
TVÅrhus var på Århus Rådhus efter vedtagelsen fredag den 19. november. Vi talte bl.a. med Brabrand Boligforenings direktør Torben Overgaard.

Torben Overgaard:
Det har været nogle utroligt hårde forhandlinger. Det har været meget svært, men dikationen fra Brabrand Boligforening har hele tiden fastholdt, at vi vil ikke være med til nedrivninger med mindre det havde et klart formål. Det vi har sagt ja til, det er, at der ikke blot bliver 500 nye arbejdspladser i Gellerup, men der bliver 1000 nye arbejdspladser. Vi har også sikret os at hvis kommunen ikke drager omsorg for at de arbejdspladser kommer inden for en fireårig periode, så er aftalen udløbet, og så vil der ikke bliver revet nogle blokke ned.
De to blokke der er i spil nu, det er de to blokke – lange blokke – midterste blokke på Bentesvej. Der vil komme en skrivelse ud allerede i dag til beboerne – der nøje beskriver hvilke blokke det er .
Derudover så har vi sikret, at vi nu har kommunens opbakning til at søge Landsbyggefonden om midler til at lave infrastrukturen – og frem for alt så har vi sikret os at der nu er 70 millioner kroner til et beboerhus i Gellerupparken og små 30 millioner kroner til omsorgs- og beboerhus på Toveshøj.
Så alt i alt er det en løsning, som beboerne kan være meget tilfredse med.

Foto fra Youtube - TVAarhus

Foto fra Youtube - TVAarhus

Nicolai Wammen:
Der er rigtig mange ting sat i værk og det skal selvfølgelig også ses i forhold til den bygade, som hele tiden har været en del af planen. Så der har været stærke holdninger, som er blevet bøjet ind til et endnu stærkere kompromis. En aftale som gør at Årthus Byråd sammen med Brabrand Boligforening nu vi lanbefale beboerne i Gellerup og Toveshøj at sige ja, og dermed gribe den historiske chance det vil være for at for alvor forandre Gellerup og sørge for at et udsat boligområde i fremtiden bliver en attraktiv bydel.
Og så vil jeg give ordet videre til Jesper Pedersen fra Brabrand Boligforening.

Jesper Pedersen:
Jeg kan kun følge op på det borgmesteren har sagt. Det har været nogle lange, hårde forhandlinger. Men det der var udgangspunktet det var at vi skulle nå et mål med at få omdannet et boligområde til et byområde, og det må vi sige, at det har vi nået. Jeg synes at det er rigtig godt at vi i stedet for at få 500 arbejdspladser nu får 1000 arbejdspladser. Det er med til forholdsvis hurtigere at give et ordentligt løft til området, så der kommer noget gang i det derude; aktivitet.
Samtidig sker der de omdannelser derude, vi får vores bygade, som jo skal være omdrejningspunktet for det. Og ikke mindst at vi får en ny facade ud til Edwin Rahrsvej, hvor der virkelig kommer aktivitet på det.
Så alt i alt har det været ulejligheden værd. Og jeg vil nok sige at dengang man startede Gellerupplanen – man tegnede det og iværksatte det – det var en markant, hvad skal man sige, historisk begivenhed, at man indflyttede to opgange, dvs. 16 familieboliger og otte etværelsesboliger hver 14. dag. Den her dag i dag er lige så historisk, fordi nu tager vi modet, nu følger vi nutidens planlægning, og nu laver vi det store boligområde om til et byområde, således at Århus Vest, Brabrand-området ikke blot er et eller andet sted, hvor man bor – nu bliver det en del af Århus by. Og det er sådan set det vi har ønsket i mange år. Jeg synes det er rigtig godt det vi er nået frem til. det har været ulejligheden værd.

Nicolai Wammen:
Inden jeg giver ordet videre til rådmand Laura Hay, så vil jeg sige for en god ordens skyld, at de partier som er en del af denne her aftale, det er Socialdemokraterne, det er SF, det er Venstre og det er Det Radikale Venstre, som bakker op…
Konservative, glemte jeg dem? Det var en fejl. Det var en fejl. Konservative er en meget væsentlig del af aftalen.
De eneste to partier der ikke er en del af aftalen det er Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Så det er med et meget bredt flertal i Århus Byråd med 28 ud af 31 mandater bag, og det giver altså også en solid opbakning fra vores side her i Byrådet.
Men jeg synes at vi skal lade Laura hay, leder af Venstre og rådmand i Århus Kommune være den næste, der siger noget.

Laura Hay:
Det her det har været nogle svære forhandlinger, som flere har været inde på. Men der har været en rigtig god og konstruktiv dialog om at skabe den her afgørende forandring af Gellerup og Toveshøj. Det er er uden tvivl den mest ambitiøse plan Danmark nogen sinde har oplevet for udvikling af et udsat boligområde. Og vi har en tiltro til at det her kan skabe de nødvendige og helt afgørende forandringer for at sikre både en attraktiv og også en tryg bydel fremadrettet.
Det har været helt afgørende for os at vi får åbnet Gellerup op udadtil, ikke bare omforandre et lille hjørne, men åbne store dele af Gellerup op mod resten af Århus og sikre nogle markante fysiske forandringer af boligområdet med arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og forskellige boligtyper. Og sikre derved at ingen børn længere skal vokse op i et parallelsamfund, når det vokser op i Århus, men at Gellerup bliver en del af hele Århus. Både til gavn for områdets beboere men også for resten af byen

Blogartiklen er oprettet: 03. dec 2010. Opdateret 13. dec 2010 kl. 07:18


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | 
© 1970-2018
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt