Lys ved postkassen: 1 million kroner

I boligafdelingen Holmstrup på Jernaldervej under Brabrand Boligforening er strømudgifterne på himmelflugt. Beboerne i de 402 lejligheder har sidste år brugt el på fælleskontoen for over en million kroner. Der bruges el til bl.a. oplysning af fællesarealer ved postkasserne, langs stier, i kælderrum og i fælleslokaler.

“Vi har brugt 82.000 kr. mere i 2010 end budgetteret,” beretter afdelingsbestyrelsen forud for det kommende beboermøde. Det giver et samlet årsforbrug på 2560 kr. pr. lejlighed i gennemsnit – foruden beboernes private husholdningsforbrug.

“Det er ikke så mærkeligt, da energiafgiften er stadig stigende. Årsagen til energiafgifterne er også ganske enkel – Folketinget vil tvinge os til at spare på energien ved at gå over til lavenergipærer og mindske forbruget.
Vi får jævnligt henvendelser fra beboere, som ønsker bedre belysnng på stier, i trappeopgange og i carporten. Det har vi svært ved at honorere, når el-priserne stadig er på himmelflugt,” meddeler afdelingsbestyrelsen og fortsætter:

“Vi er derfor gået i gang med at se på udskiftning af lamperne til LED-lys. Det er ikke en nem opgave. Måske skal vi skifte mange af vores lamper ud, da LED-lys ikke har samme udstråling som glødepærer.
Men LED-pærer kan fås i mange forskellige farver, så det er muligt at få et lys, der minder meget om normale glødepærer.”

Beboerne i Holmstrup skal godkende afdelingens regnskab på et beboermøde mandag den 11. april kl. 19 i afdelingens fælleslokale Jernaldervej 245, Aarhus V.

Blogartiklen er oprettet: 05. apr 2011


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | dec | 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt