Motion og musik i Hasle Bakker 18. juni

Reserver lørdag den 18. juni til masser af sjov motion, musik og festligt samvær i naturen.
Hasle Bakker er rammen om en stor aktivitetsdag med titlen: Løb for livet i Gellerup, hvor alle er velkomne og alle aktiviteter er gratis.

Programmet, der varer fra kl. 9-20, byder bl.a. på zumba, motionsløb og vandretur, holdkonkurrence, orienteringsløb, mountainbike, rope skipping og forskellige jagtaktiviteter. Om eftermiddagen løber den store rapfestival Gelleraps af stabelen med masser af sprudlende rap og streetsport.

Udgangspunkt for løjerne er P-pladsen ved foden af bakkerne på Lenesvej samt Tovshøjskolen.

Arrangementet foregår i et samarbejde mellem Samvirket i Gellerup og Toveshøj, Lions Club i Aarhus-Brabrand, DSI Hasle Bakker og Gelleraps. Aktiviteterne står frivillige fra områdets foreninger for.

Selv om alt er gratis for gæsterne på dagen, håber arrangørerne alligevel på et pænt overskud på arrangementet. Lions i Brabrand har rettet henvendelse til firmaer med tilbud om, at de kan benytte dagen som et firmaarrangement for medarbejdere og ansatte. Til gengæld håber Lions på, at virksomhederne vil bidrage med et sponsorbeløb efter eget valg.

Overskuddet fra arrangementet doneres til at sikre gode oplevelser og aktiviteter for børn og unge i Gellerup.

Program:
9.00: 5 km Parkrun
10.00: 5 km løb, 5 km vandretur og mountainbike
10.30-12.30: Familie-orienteringsløb og MTB
10.45: Zumba-opvarmning
11.00: Holdkonkurrence – 5 km løb og gåtur for 3-mandshold
11.00-13.00: Aktiviteter hos jægerne. Skydning og smagsprøver
11.30: Rope Skipping – opvisning og instruktion for børn
12.00-13.00: Zumba i naturen
14.00-20.00: Gelleraps, musik, fodbold og streetbasket

Mødested: LENESVEJ – P-pladsen ved BAKKERNE

Arkivfoto: Ulrik Ricco Hansen, 2010

Arkivfoto: Ulrik Ricco Hansen, 2010

Aktiviteter den 18. juni kl. 9-20

Parkrun i Hasle Bakker
5 km løb hvor du prøver formen af. Start kl. 9.00 fra P-pladsen på Lenesvej. Tilmelding senest dagen før kl. 18 på www.parkrun.dk/brabrand – husk at medbringe stregkode.

Løb og gang
5 km løb og vandretur. Start kl. 10.00 fra P-pladsen Lenesvej.
Tilmelding ved start fra kl. 9:30.

Holdløb – mindst 3 deltagere pr. hold
5 km fællestur for hold. Løb eller gå. Alle deltagere på holdet skal i mål samtidig. Start kl. 11.00 fra P-pladsen Lenesvej. Tilmelding ved start fra kl. 10.15 – 10.45.

Mountainbike
Lån en mountainbike og kom vidt omkring i området. Første start kl. 10.00, herefter hvert 30. minut. Start og mål: P-pladsen på Lenesvej.

Familieorientering
Oplev bakkerne, nyd den storslåede udsigt og løs sjove opgaver undervejs. Tag børn, barnevogn og bedsteforældre med. Start mellem kl. 10.30 og 12.30 fra P-pladsen Lenesvej.

Jægerne i Aarhus
Jægerne fortæller om jagt, de flår et rådyr, tænder grillen og giver smagsprøver. Miniskydebane for børn, quiz om jagt, dyr og natur. Besøg jægerne kl. 11.00-13.00 ved Alfa-hytten. Vejvisning fra P-pladsen Lenesvej.

Zumba
Prøv den sjove motionsform og bli’ glad i hele kroppen. Den erfarne zumba-instruktør Kathe Rasmussen instruerer. Varm Up-zumba kl. 10.45-11.00 ved P-pladsen Lenesvej
Zumba i naturen kl. 12.00-13.00 ved Alfa-hytten. Vejvisning fra P-pladsen Lenesvej.

Rope Skipping
Se de flotte tricks man kan lave med et sjippetov. Aarhus 1900 Rope Skipping Team giver opvisning til musik. Bagefter giver holdet instruktion til interesserede børn og unge.
Opvisning kl. 11.30 på P-pladsen Lenesvej.

Gelleraps
Årets store rapfestival i Aarhus hvor rapskolerne optræder med deres seneste hits og store rapstjerner kommer forbi og giver et show. Gelleraps præsenterer også Danmarks længste graffitivæg og byder på masser af sport, bl.a. fodbold, street basket, parkour og BMX.
Gelleraps foregår fra kl. 14.00-20.00 ved Tovshøjskolen.
Se programmet på www.geleraps.dk

Arrangører

Områdets mange ildsjæle gør en kæmpe indsats for børn og unge i Gellerup. Lions Club samler ind til aktiviteter og positive oplevelser til områdets mange børn og unge, så de også kan opleve andre steder af Danmark.

Lions Club er permanent medlem af FN og blev i 2007 kåret som den mest effektive NGO (Non Governmental Organization). Når Lions samler penge ind, går 0 kr. til administration. Lions i Danmark donerer årligt 35-45 millioner kr. til humanitære formål.

Den Selvejende Institution Hasle Bakker har til opgave at skabe aktiviteter i naturområdet nær Gellerup i samarbejde med foreninger og organisationer. Desuden afholder Hasle Bakker undervisningsforløb for skoleelever i naturen.

Samvirket i Gellerup og Toveshøj er lokale ildsjæle, foreninger og institutioner, som sammen arbejder for at sikre tilbud og aktiviteter til gavn for områdets borgere med særlig fokus på børn og unge.

Kontakt
Lone Dybdal,
DSI Hasle Bakker
tlf. 23 71 32 70

Yderligere information om arrangementet kan fås hos Helle Hansen, Samvirkets sekretariat: tlf: 29 20 89 78, Ib Lave, Lions Aarhus-Brabrand tlf: 40 95 84 63 og Bent Hviid, formand Den Selvejende Institution Hasle Bakker tlf: 26 77 13 56

Læs mere:
www.haslebakker.dk

Blogartiklen er oprettet: 21. maj 2011. Opdateret 24. maj 2011 kl. 07:18


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt