Forskelligheder mødes

Mennesker mødes i fordragelighed i Livsværkstederne

af bestyrelsesmedlem Lene Olm
fra Brabrand Boligforenings beretning

Som bestyrelsesmedlem i Brabrand Boligforening har jeg i næsten 2 år haft den glæde at følge Livsværkstederne i City Vest på tæt hold. Fra starten har jeg følt mig velkommen ligesom alle andre, der kommer dagligt i Cafe´ Vita. Dette er stedet, hvor forskeligheder mødes i fordragelighed, her er det ikke det vigtigste, hvor du kommer fra, eller hvilken nationalitet du tilhører, om du er født i eller udenfor Danmark. Her er alle velkomne, som de er, med det som de har med sig, og det de kan byde ind med. Her er et frirum, hvor det enkelte menneske er i centrum.

Arkivfoto af Ole Thvilum, Livsværkstederne. Fra Skræppebladet juni 2008

Arkivfoto af Ole Thvilum, Livsværkstederne. Fra Skræppebladet juni 2008

Værkstederne et paradoks
Det er et paradoks, at lige der – midt i Gellerups kerne – lever Livsværkstederne. Mange udefra mener at området kun besidder få og begrænsede ressourcer og nogle mener endda, at området skal normaliseres, og så er det måske rent faktisk lige omvendt. Der findes meget få steder, som besidder og giver så mange ressourcer videre, som tilfældet er her.

Ti år gammelt
Det er nu over ti år siden, at et trekløver satte sig sammen og fik ideen – de første tanker om et værested, der kunne favne alle udsatte grupper og flere til i Gellerup området.

De tre var sognepræst Jørgen Lasgaard, Gellerup Kirke, Jens Høgh fra beboerrådgivningen og Ove Abilddgaard, fra naboskaberne i Brabrand Boligforening. De tænkte, at stedet skulle være, som de gamle vaskehuse i kælderen på en boligblok, hvor man mødtes om hinandens aktiviteter. Der skulle dannes nye netværk og fordomme kunne nedbrydes og fællesskaber kunne opstå på tværs af kulturer.

I dag består bestyrelsen i Livsværkstederne bl.a. af repræsentanter fra Gellerup kirke, Brabrand Boligforenings bestyrelse og afdelinger samt KFUM.

Arkivillustration af Jesper Ankjær. Fra Skræppebladet maj 2010

Arkivillustration af Jesper Ankjær. Fra Skræppebladet maj 2010

 

Visioner blev til virkelighed Ved Livsværkstedernes 10 års jubilæum den 26. maj, sidste år stod det klart, at trekløverets visioner om værestedet er blevet til virkelighed.

Dagen blev fejret med maner først i Social Center Vests foyer med artisteri af De Splittergale, storytelling, indisk dans og taler. Jubilæet fortsatte med stor international buffet i Café Vita, hvor alle venner til Livsværkstederne, nuværende og tidligere frivillige, brugere, ansatte og samarbejdspartnere hyggede sig i festligt samvær.

 

I forbindelse med jubilæet præsenterede Livsværkstedernes formand, Niels Hvid, sognepræst i Gellerup Kirke, udgivelsen af jubilæumsskriftet „Kludetæppet“, som fortæller om Livsværkstedernes første 10 år i Gellerup.

Viste du at:
Café Vita dagligt bliver besøgt af 100 – 120 brugere.

Et af kendetegnene ved Livsværkstederne og KFUM’sarbejde er få ansatte og mange frivillige.
Livsværkstedernes logo, Livstræet, var en gave, håndtegnet af en ældre dame, Elin Kranke.
Dette og meget andet kan du læse i jubilæumsskriftet “Kludetæppet, en hyldest til Livsværkstederne”.

Må de næste 10 år videreføres i samme ånd som de foregående. Livsværkstederne i Gellerup er skabt i et samarbejde af brugere, frivillige og ansatte i tryghed og respekt for hinanden, og Livstræet står nu med stærke rødder, stamme, grene og blade klar til at udvikle sig yderligere det næste 10 år.

Til lykke og tak for de gode resultater.


Sommerferie

Mens redaktion og mange beboere holder ferie kan du på Skræppebladets blog hver uge få en lille artikel som ovenstående fra Brabrand Boligforenings beretning suppleret med Skræppebladets fotos.

Artiklerne er skrevet af bl.a. foreningens bestyrelsesmedlemmer og handler om livet, ideerne og tankerne for beboere i Brabrand Boligforening.

Du kan allerede nu læse alle historierne ved at downloade beretningen i pdf-format.

God læselyst og god sommer.

Læs mere:
Hjemmeside for Brabrand Boligforening: http://bbbo.dk
Årsberetning i pdf

Skræppebladets indlæg om Brabrand Boligforening

Hyggelæsning:
Skræppebladets klummer
Skræppebladets Børnekryds
Års-quiz
Jubilæums-quiz

Blogartiklen er oprettet: 18. jul 2011


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt