Skoldende varmt vand i hanerne i Århus

Beboere i Aarhus Vest risikerer dagligt 1. grads-forbrændinger når de åbner for vandhanen

Vandet er blevet alt for varmt i Holmstrup.

I bebyggelsen Holmstrup på Jernaldervej i Aarhus Vest er vandet i nogle lejligheder blevet så varmt at beboerne risikerer at blive forbrændt, bare de åbner for vandhanen. Vandet er op til 74 grader.

“Vi har det sidste stykke tid haft problemer med det varme brugsvand, hvorfra der fra otte teknikrum leveres meget varmt vand” forklarer Edwin jul på vegne af afdelingsbestyrelsen.

“Dette skyldes, at nogle pumper og CTS-styringer er defekte. For at kunne levere varmt vand, er styringen sat ud af drift,” forklarer afdelingsbestyrelsen i indkaldelsen til afdelingens beboermøde den 23. april kl. 19.

Vand, der er 54 grader varmt, kan give dybe forbrændinger i løbet af kun 30 sekunder.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen. En typisk vandhane med et greb til koldt vand (åben på billedet) og at andet til varmt vand.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen. En typisk vandhane med et greb til koldt vand (åben på billedet) og at andet til varmt vand.

Svært at indstille til dagligt
Alle lejligheder har to-håndsgreb i køkkenet. Dette betyder at de fleste beboere åbner for vandet på den ene side af amaturet og venter til at det bliver varmt. Men nu kan det blive alt for varmt. Beboerne skal selv huske at åbne også for den kolde hane på den anden side af armaturet.

“Både pumper og blandingsanlæg har nået en alder, hvor slidtagen nødvendiggør en reperation og udskiftning”.
“I nær fremtid forventes, at de andre teknikrum også skal totalrenoveres,” lyder det fra afdelingsbestyrelsen, der er klar til at bruge 700.000 kr. (plus moms) på at forbedre varmtvandsinstallationer mv.

Når installationerne udskiftes, skal hver beboer påregne mindst en dag uden varme og varmt vand.

Situationen tages op på beboermødet i afdeling Holmstrup den 23. april kl. 19.
“Vi er ikke den eneste afdeling, hvor [anlæg] står for en udskiftning til erstatning for de gamle pumper”, oplyser afdelingsbestyrelsen med Edwin Juhl i spidsen.

Blogartiklen er oprettet: 18. apr 2012. Opdateret 19. apr 2012 kl. 09:53


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt