Talepapir til bestyrelseskonference

Foreningsbestyrelsesmedlem Hermann Nielsen talte ved Bestyrelseskonferencen i Brabrand Boligforening fredag d. 13. april 2012

Læs hans talepapir, som han skrev i Holmstrup den 8. april:

Talepapir

Jeg ser denne konference som en mulighed for at lave en lille pause i den idelige håndtering af presserende opgaver helt til brandslukning. Tankevirksomhed er en mulighed for et kort ophør af alle de dagligdags og praktiske gøremål, så fornuftige overvejelser måske kan øve indflydelse på senere genoptaget nærmest automatiseret praksis.

At få et bud på, hvor I andre er, når resten af os gir et lille kvarters ro til udtryk og lytten – det finder jeg både fascinerende og nok givtigt i vores selvfølgelige forskellighed. Vi er jo samlet en bestyrelse med ansatte hjælpere.

At stille spørgsmålet hvordan ser du på situationen i BB og videre, sådan som jeg ved planlægningen har været med til at formulere det, angiver at finde forholdene problematiske. Ellers kommer spørgsmålet slet ikke…

Videre er for mig Århusbolig, BL, DK, EU og det hele…

Vi opfører os, som gjaldt det om at overleve på kort sigt – fremtiden er uinteressant, overlevelse nu er alt!

Sådan er det for alt for mange mennesker rundt om i verden, men sådan er det ikke for os.

Helt omvendt har de sidste 50 år for os været rigere og rigere forhold men med øget bevidsthed om en rigdom, som stod og står for fald. Tænk på Rio 1992 og Rio+20 nu…

I BB kan man ha en bolig og bo godt. Alt andet er noget det enkelte menneske påtager sig ud fra dets situation og forståelse heraf.

I vores rigdomsenklave er vi i en aldeles uholdbar situation, når vi slås som for at overleve. Vi har så meget og bruger vores magt og sundhed til at udkonkurrere alle de, som mangler det mest elementære. Det er i sig selv uværdigt. Men det er også håbløst i en verden med begrænsede livsforhold for snart 9 mia. mennesker og ”kun” denne ene klode.

Sådan ser jeg på situationen, og hvad så?

Fordi det ikke umiddelbart er til at komme nogen vegne med praktisk handlen i forlængelse af en sådan forståelse, skal forståelsen, der jo er rigtig, alligevel ikke droppes men stille og roligt tematiseres samtidig med, at alt det sædvanlige arbejde fortsætter og så stille og roligt også omformes, når der bliver realistisk mulighed for det. Årtiers forsømmelser (til eksempel Rio og Rio+20) kan ikke pludselig ændres men må tas til efterretning i forsøget på at gøres tiden fra nu af anderledes – altså ikke floskler om bæredygtig madpakke men ordentlig snak om livsvilkår for både mennesker og andre dyr.
Altså fortsætter vi mere roligt end for tiden men med det samme og prøver at få noget fornuft ind i sagerne. Fornuft er overvejelser om, hvorvidt en sag er meningsfuld, intelligens er at bruge eksisterende muligheder på det, der ligger for – også selv om det er ufornuftigt at gøre det. Når jeg ser sådan på det, kan jeg sagtens anerkende Keld Albrechtsen og Torben Overgaard (hidtidige primære drivkræfter i helhedsplanen) som meget dygtige men uden fornuft, da de gør noget forkert – men med omfattende og også lokal opbakning.

Jeg ser store planer og taktiske overvejelser som flugt fra de basale vilkår, som interesserer mig, og som jeg finder almenmenneskelige. Situationen tilsiger os at (prøve at) være eller blive tilbagetogets helte (Enzensberger), fordi vi så længe har været på uholdbare poster, som skal forlades helt til opgives.

Jeg ser vores eneste opgave og eneste chance i at tematisere almene livsvilkår og ikke stræbe efter at være i en privilegeret position men kvalificere sig / os i og til en bred vifte af mellemmenneskelige situationer. Sådan er situationen for mig for alle mennesker, hvoraf mange må ha et arbejde efter en uddannelse og mange andre nøjes med den dannelse, som de uddannede og arbejdende også bør ha. Så er der et livsforløb af yderst individuel art med sorger og forhåbentlig glæder mundende ud i en gøren plads til de, der kommer efter en og også skal ha muligheder som en selv. Det er den reelle brug af begrebet bæredygtighed, når vi yderligere undervejs i livet ikke afskærmes os fra forsøg på at afhjælpe andres nød, og det er en afslappet og filosofisk forsonen sig med de eksistentielle livsvilkår.

Så sådan ser jeg på det her og deltager helt selvfølgeligt i bestyrelsesarbejde og så meget andet, når jeg nu har fundet en for mig og mine glimrende bolig for mange år siden noget tilfældigt i Brabrand Boligforening.

Herman Nielsen

Blogartiklen er oprettet: 23. aug 2012


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | dec | 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt