Minister vil lære af HotSpot

Socialminister Karen Hækkerup vil besøge Kontaktstedet i Gellerup under HotSpotcentret for at lære af det arbejde med unge, som bliver udført på stedet, skriver Aarhus Kommunes Hotspotcenter i en pressemeddelelse:

Baggrunden for besøget er dokumentaren ”Ghettodrengen”, der beskriver det arbejde, Kontaktstedets leder Fadi Kassem udfører for at få unge ud af kriminalitet. Filmen blev vist i TV2 den 2. september i den bedste sendetid.

Løftet om at besøge Kontaktstedet gav social- og integrationsminister Karen Hækkerup i TV2s Go’ morgen Danmark mandag den 3. september.

”Når der er ildsjæle, der brænder igennem og som gør en forskel. Så skal vi se: Er der noget af det arbejde, der bliver gjort, som vi kan få til at sprede sig over resten af landet,” sagde socialminister Karen Hækkerup i TV2s Go’ morgen Danmark om Fadi Kassems arbejde.

Fadi Kassem (th) foran Kontaktstedet (pressefoto)

Fadi Kassem (th) foran Kontaktstedet (pressefoto)

Som teenager var Fadi Kassem selv kriminel. Nu bruger han sit liv på at være en god rollemodel for unge.

”Fadi Kassems indsats som positiv rollemodel i forhold til unge, viser dem vejen frem. Nemlig at der er andre muligheder for et bedre liv, end at bevæge sig ud i kriminalitet,” siger Bent Nielsen, chef for HotSpotcentret.

Dokumentaren ”Ghettodrengen” er produceret af Deluca Film og distribueres af Det Danske Filminstitut.

Kontakt: Bent Nielsen, centerchef HotSpotcentret:
Tlf. 89 40 57 00 – mobil: 29 20 36 65

TV2s omtale af ”Ghettodrengen”: http://omtv2.tv2.dk/index.php?no_cache=1&id=6272

Blogartiklen er oprettet: 04. sep 2012


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt