Dokk1 søsættes med arabiske toner

Som en ægte 1001 nats drøm er arabiske toner, sang og musik, med til at søsætte Dokk1 som Aarhus’ nye koncert-sted. I byens splinternye hovedbibliotek og mødested, holdes nemlig som et af de første større kulturelle arrangementer:

Arabisk Kultur Mix
Lørdag d. 15. august kl. 14.00 – 17.00 i Dokk1 – Store Sal

Ahmad-Abu-Samra

Programmet byder på arabisk/palæstinensisk musik og sang af tilrejsende kunstnere fra Nazareth og Beirut, arabiske digte, samt endvidere musik og dans af lokale fra Aarhus (se vedhæftede program). Desuden fortæller byrådsmedlem Jette Jensen om Aarhus-Ramallah samarbejdet. Der er gratis entré. Alle er velkomne.

”Det er en meget stor glæde for Arabisk Dansk KulturHus, at vi kan stå for et af de første store kulturelle arrangementer i Dokk1. Det er jo et fantastisk hus, der er til glæde for alle i Aarhus,” siger Imad Kaaouach, formand for Arabisk Dansk KulturHus.

Bailasan-Group

Jafra-Dansere

Imad Kaaouach fik i 2014 prisen som ”Årets Ildsjæl”, der uddeles af Vestjysk Bank, Århus Stiftstidende og Kultur- og Borgerservice Aarhus Kommune.

Arabisk Dansk KulturHus i Gellerup står for flere kulturelle arrangementer i løbet af året, i Gellerup og i Aarhus midtby. Det sker ofte i tæt samarbejde med andre kultur-institutioner, som nu Dokk1, hvorved Arabisk Dansk KulturHus står for kulturelt brobyggeri i Aarhus, der lægger sig op ad visionerne og målene for kommunens kulturpolitik. Udover dette har Arabisk Dansk KulturHus gennem flere år opbygget og udviklet dansegruppen Jafra, som bygger på traditionel palæstinensisk kultur i en form tilpasset den danske virkelighed.

Mustafa-Zamzam

”Med Arabisk Kultur Mix trækker vi rigtigt mange fra Gellerup til Dokk1, så vi regner med, at vi får et stort og meget blandet publikum til vores spændende arrangement. Og det er vi glade for,” siger Imad Kaaouach.

Arabisk Kultur Mix er støttet af Gellerup Kulturmidler, Aarhus Kommune.

Kontakt:

Imad Kaaouach
Tlf. 51 57 50 41

Blogartiklen er oprettet: 10. aug 2015. Opdateret 14. okt 2015 kl. 05:35


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt