Beskæftigelses­indsats i Gellerup modtager over 23 mio. kr. i støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond

Torsdag tikkede der en pressemeddelelse med positivt indhold ind på Skræppens mail. Der stod nemlig, at, Aarhus Kommunes projekt Opgang til Opgang har modtaget tilsagn om i alt 23.363.875 kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Projektet løber over 4 år og har til formål at forbedre vilkårene for udsatte familier i Gellerup gennem en styrket beskæftigelsesindsats for udvalgte forældre og unge.

Udsatte familier skal i højere grad deltage i samfundet og være med til selv at opbygge et stærkere lokalområde. Det er udgangspunktet for projektet Opgang til Opgang, der er en del af Aarhus Kommunes plan for at komme kommunens parallelsamfund til livs.

Centralt i projektet er målet om, at de kommunale medarbejdere får tid og mulighed for at opbygge en tæt og tillidsfuld relation til familierne, som giver bedre muligheder for at sætte ind med sociale indsatser og konkrete planer for beskæftigelse, der passer til hver enkelt familie.

Familiernes generelle trivsel skal forbedres

Projektets fokus er at skabe stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet for forældre samt at få flere unge i uddannelse og fritidsjob. Det skal være med til at forbedre familiernes generelle trivsel, sundhed og fremtidige muligheder, og i sidste ende løfte hele lokalområdet. Det forklarer Social- og Beskæftigelsesrådmand, Kristian Würtz (S):

”Vi ved, at beskæftigelse på rigtig mange måder kan være med til at løse op for problemer og skabe bedre forhold for mange af vores udsatte familier. Men det er jo også sådan, at forskellige sociale problemer i den enkelte familie ofte er med til at spænde ben for en vellykket beskæftigelsesindsats.

Og her tror vi på, at muligheden for at komme helt tæt på de her familier og kigge hele vejen rundt om deres situation kan være med til at gøre forskellen, både for den enkelte familie, og på en større skala også for området som helhed.

Det kræver selvsagt ekstra meget tid og omhyggelighed og derfor også ekstra ressourcer. Men med den flotte opbakning fra Den A.P Møllerske Støttefond kan vi nu gennemføre projektet i fuld skala, og det er jeg både begejstret og taknemmelig for,” siger Kristian Würtz.

60 udsatte familier skal være med til at afprøve metoden

I alt 60 udsatte familier i Gellerup skal efter planen tilbydes at være med til at afprøve og dokumentere metoden. De mange penge skal blandt andet sikre, at Kommunen kan ansætte ti nye medarbejdere samt en teamleder, der i projektperioden skal være tilknyttet projektet.

Projektet vil til dagligt vare forankret i Aarhus Kommunes beskæftigelsesforvaltning og vil blive gennemført i et samarbejde med den boligsociale indsats i Gellerup (Brabrand Boligforening), Socialt Udviklingscenter SUS, Røde Kors, Center for Innovation i Aarhus (CFIA) samt Marianne Simonsen, Professor i Økonomi og Lars Skipper, Lektor i Økonomi fra Aarhus Universitet.

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Elsebeth Frederiksen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Beskæftigelses­indsats i Gellerup modtager over 23 mio. kr. i støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data