Læs, skriv, fotografer og vind gavekort
Du kan stadig nå at være med fra starten i Skræppebladets jubilæumskonkurrencer
Du kan være med til at fejre at et af Danmarks ældste beboerblade fejrer 50 år. Også hvis du er god til at gætte.
Vi har en stribe konkurrencer, hvor du nemt kan være med. Nogle er lette at deltage i – andre er lidt udfordrende.
Send til redaktion[AT]skraeppebladet[DOT]dk for at deltage – husk navn, e-mail og kontaktoplysninger.
Du kan nå at være med i første runde både i dag i morgen, som er deadline 24. april 2020.
Og ellers kan du stadig være med i hele jubilæumsåret.
Konkurrencer: Læs
Kan du lide at læse har vi to konkurrencer: Det nyeste og det historiske. Følg med online eller fordyb dig i historien
Tilmeld dig og læs Skræppebladets nyhedsbrev.
Vi uddeler hvert nummer gavekort til en læser.
Jubilæumsquiz: Gæt to årstal ud fra overskrifter og citater
Vi uddeler hvert nummer gavekort til en læser. I slutningen af jubilæumsåret er der desuden en stor, samlet tipskupon hvor man kan gætte alle årstal
Konkurrencer: Skriv
Skriv om at være beboer. Skriv om dine oplevelser. Skriv om dine drømme. Skriv til Skræppebladet.
Vi har to konkurrencer – den ene er online og du skal blot huske at tilføje det rigtige hashtag. Den anden handler om at skrive under et bestemt emne som ramme.
Hashtag Skræppebladet:
Forsyn dine indlæg på sociale medier, blogs og hjemmesider med #skraeppebladet eller #skraeppebladet50. Der skal være offentlig adgang så vi kan finde dem.
Skrivekonkurrence:
Under rammen “50 år” inviteres du til at skrive en klumme, et digt, en kommentar eller en kronik. Vi bringer den i Skræppebladet.
Den skal på en eller anden måde være beboerrelevant. De bedste forslag præmieres løbende, og til slut kåres de bedste.
Konkurrence: Brug kameraet
Vis dine bedste fotos fra din afdeling eller andre steder, som har tilknytning til Brabrand Boligforening.
Læs også
▮ Skræppebladets blog,