Svanen

Er det mon Orphesus eller Zeus?

Jens Skriver, Astronomiklub Capella. Illustration af Jesper Ankjær

SvanenI denne tid vil sommertrekanten om natten befinde sig næsten lige over vore hoveder. Den består af de meget lysstærke stjerner Vega i Lyren, Altair i Ørnen og Deneb i Svanen.

Svanen, der ligger på Mælkevejen, er et stort og meget karakteristisk stjernebillede, der har form af et kors. Siden tidernes morgen er det imidlertid blevet opfattet som en fugl. Deneb er dens halespids, og navnet betyder faktisk hale, mens Albireo udgør spidsen af næbbet. Ifølge nogle myter er svanen Opheus, der er blevet sendt til himmels i en svanes skikkelse, så han kunne være nær sin højtelskede lyre. Den er jo stjernebilledet lige ved siden af. Den mest gængse myte er imidlertid, at Svanen er Zeus i den forklædning, hvori han forførte dronning Leda fra Sparta. Hun nedkom med et æg med to tvillinger. Den dødelige Castor var hendes mand far til, mens Zeus var far til den udødelige Pollux.

På en liste over de klareste stjerner ligger Deneb et stykke nede, mens den i virkeligheden er den en af de mest lysstærke stjerner, der kendes. Den er 25 gange tungere og 60.000 gange så lysstærk som Solen. Til gengæld er den hele 1.500 lysår borte.

Albireo er en meget kendt dobbeltstjerne. Den kan kun adskilles i et teleskop, men med det blotte øje kan farven synes mærkelig. Det skyldes, at den ene stjerne er gyldengul, men den anden er grønlig eller blålig.
Ved siden af Deneb er den meget store stjernetåge, der kaldes Nordamerikatågen.

Dette er kun de mest kendte objekter i Svanen, som indeholde flere dobbeltstjerner, tåger og variable stjerner.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt