På grænsen mellem det private og det fælles

Nytårsaften i Sonnesgården

Man kan sige, at marts måned er lidt sent at fortælle om nytårsaften, men artiklen handler om så meget andet.

I de første år af Sonnesgårdens historie blev der nytårsaften holdt en stor middag i fælleshuset med efterfølgende fest i Sonnesgården. Det var naturligt i en tid, hvor alle var engageret i at udvikle det nye fællesskab. Med tiden faldt engagementet, specielt blandt dem, der udførte et stort arbejde for at stable festen på benene.

Nytårsfyrværkeri i Århus set fra kommandobroen

På grænsen mellem det private og det fælles

Udviklingen er egentlig naturlig, fordi nytårsaften af de fleste opfattes som en privat fest, hvor man mødes med dem, man kender bedst. Juleaften er stadig en streng privat aften, mens nytårsaften har udviklet sig til at ligge på grænsen mellem det private og det fælles, som jeg kender det fra den lille by, hvor jeg er vokset op.

I min hjemby blev der holdt fester i de enkelte hjem. Når klokken nærmede sig tolv, kom alle ud på gaden for at skyde fyrværkeri af og for at ønske godt nytår til de familier og venner, man kendte godt.

Til nytårsaften i år mødtes de, der var hjemme i Sonnesgården som mindre grupper til små middage, og nogle mødes på en restaurant med et nytårsarrangement. Klokken tolv mødtes alle på kommandobroen i Sonnesgården.

Kommandobroen er en solterrasse, der ligger på 4. sal i ejendommen, hvor der er et flot udsyn over byens tage. Her er der et mageløst udsyn over fyrværkeriet i Århus, og samtidig med at vi glædedes over det gratis fyrværkeri, fik vi hilst på og ønsket glædeligt nytår til de fleste i afdelingen.

En Landsby i Storbyen

Denne lille historie fortæller om en af de særlige kvaliteter, som en mindre afdeling kan have. På den ene side lever man som en del af en storby med alle de kvaliteter, den kan have. På den anden side lever vi i en lille landsby, hvor de fleste kender hinanden, og hvor antallet af mentale gadespejle er stort, fordi der er en positiv interesse i, at de andre har det godt.

Det betyder meget for den tryghed, den enkelte føler ved at bo i afdelingen. Det betyder også som i enhver lille landsby, at alle skal føle sig ansvarlig for, at de nye, der kommer til, bliver modtaget på en god og ordentlig måde, uden at rygter og sladder tager overhånd. Heldigvis er det en af de opgaver, afdelingsbestyrelsen gør et stort arbejde for at løse.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-02 Marts
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2009-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data