Afd. 2: Et lærerigt afdelingsbestyrelsesmøde
Afdeling 2: Søvangen
Med på møde i afdelingsbestyrelsen en helt almindelig tirsdag aften
af Kirsten Hermansen
I kraft af min rolle som redaktionsmedlem i Skræppebladet fik jeg en invitation til at deltage på et afdelingsbestyrelsesmøde i Søvangen.
Man sagde pænt ja-tak. Det kunne da være spændende at høre, hvad der foregår på sådan et møde og at lære bestyrelsesmedlemmerne nærmere at kende.
Det var en lærerig aften – og selvfølgelig handlede meget netop denne aften om badeværelsesrenoveringen.
Mødet foregik ellers hyggeligt og afslappet.
Vi fik hilst på hinanden – og ikke mindst – så fik vi en god aftale om, hvordan vi i fremtiden får formidlet nyt fra bestyrelsen til beboerne gerne via Skræppebladet.

