Helhedsplanen og hvor vi er
Et forsøg – nemlig mit – ud af mange mulige på at forstå, hvad der foregår
af Herman Nielsen
Politikere i Århus Kommune og Brabrand Boligforening har i forlængelse af Regeringens antighettoplan fra 2004 nu i nogle år snakket om at ændre gellerupområdet fra et monofunktionelt boligområde til en attraktiv bydel. Formentlig vil der om nogle måneder foreligge kommunale planer i offentlig høring og senere noget materiale, som Århus Byråd og vi i Brabrand Boligforening kan og skal forholde os til for enten at fortsætte eller stoppe projektet.
Starten
På denne måde er det hele også startet, idet vi i boligforeningens repræsentantskab for et par år siden aftalte at satse 2½ mio. kr. sideordnet med Århus Kommune, så vi sammen og med 5 mio. kr. kunne komme i gang. Det er så her, vi er, og fortsættelsen med yderligere 60 mio. kr. fra både Århus Kommune og os går for vores vedkommende over de kompetente organer i repræsentantskab, Gellerupparken og Toveshøj.
Det er vigtigt at sige og gentage det her, fordi en del politikerudtalelser ud fra egne drømme og flyvske ønsker kan virke ejendommelige på grundlag af det aftalte og den ”fælles” proces, som er i gang. Som bekendt er der for nylig faldet dom for, at politikere i den offentlige debat har nærmest frie tøjler til at sige, hvad de vil. Det finder jeg fint og et vilkår, vi skal tage til efterretning og derfor blot smile ad en hel del politikervrøvl.
Forhandlinger
I min forståelse har vi på det seneste i modsætning til den første lange start arbejdet godt i boligforeningens adhoc-udvalg, som står for den lokale andel i ændringsforsøget. Den oprindelige plan vedtaget i repræsentantskabet er i processen blevet strammet op fra muligvis salg af boliger til salg af boliger, og fra mulige ændringer af boligblokke til nedrivning af boligblokke.
Det er vigtigt at påpege, at det er et forhandlingsresultat, som vores forhandlere måske kan gå ind for eller se som det acceptable kompromis i en forhandling. Sådan er forhandlingsforløb, eller også er det umuligt at forhandle. Men det er klart, at repræsentantskabet er instans over os i adhoc-udvalget og på et tidspunkt kan og skal debattere forhandlingsresultatet og godkende eller forkaste det.
Økononomi
Boligforeningens økonomi i helhedsplanen er bortset fra de nævnte 2½ mio. kr. heftet op på to forhold, der kræver omfattende lovændringer, og som jeg finder usandsynlige.
Jordsalg på motorvejsarealet med indtægten til boligforeningen er det første. Dernæst kommer salg af en blok, så beboerindflydelse og muligt lokalt engagement ikke fjernes fra resten af boligerne i Gellerupparken, hvad der ellers sker ved salg af blot én bolig. Salgsloven er lavet af netop denne grund, og Regeringens antighettoplan er i min forståelse samme sag, som jeg derfor forundres over, at vi er så begejstrede for at udmønte.
Om nu vores økonomi glider på plads, hvad så?
Så skal vi forestille os en masse mennesker med masser af penge strømme til området for at oprette arbejdspladser og bygge boliger i det fattigste område i Danmark, for det var jo derfor vi havde et URBANprojekt.
Vi skal lade som om, der ikke er global økonomisk krise helt til billionunderskud, arbejdskrise helt til truende klimakollaps, en fattig verden med krav om delagtighed i et godt liv (vores!), som reelt består i overbud med skyklapper over for konsekvenserne. Det hedder siden Brundtlandrapporten Vores fælles fremtid fra 1987 den manglende bæredygtighed.
Det er den barske og reelle virkelighed, som vi allerede længe er midt i. Sikke samtaler og samvær vi kan få, når vi begynder at være aktuelle. Vi?
