Afd. 1: Kampen mod fugtskader og forskellige lyde
Afdeling 1: Hans Broges Parken
Man skal ikke spøge med fugten
af Inger Bloch
Vand i kælderen
Mysteriet om vand på gulvet i strygerummet i blok C er opklaret.
Det viste sig, at der var en revne i soklen, således at regnvandet kunne trænge ind. Der er nu isat et omfartsrør, og soklen er repareret, så problemet skulle være løst.
Luft ud!
På bestyrelsesmødet d. 15. juni talte vi igen om, hvor vigtigt det er at lufte grundigt ud i boligerne; det betyder rigtig meget i kampen mod fugtskader og skimmelsvamp!
Fuglesang og brummen
Der har heldigvis været nogle dage med tørvejr her i juni – på disse dage med godt (arbejds)vejr bliver fuglenes sang lystigt overdøvet af gårdmændenes maskiner, når der fejes, beskæres og slås græs; men når der så er blevet ro igen, er det rart at gå en tur i vores kønne område og nyde resultatet af deres arbejde.
—-
Afdelingsbestyrelsen holder sommerferie, og næste bestyrelsesmøde finder først sted i august.
Referat af junimødet kan læses på opslagstavlerne i de to udhængsskabe.

