Anonym familievejledning er et godt tilbud til alle familier i Gellerup

Gratis rådgivning på Gellerup Bibliotek til forældre, unge og børn, som har problemer i familien

Tekst og foto af Helle Hansen

To gange om ugen – mandag og torsdag – holder Samvirkets Anonyme Familievejledning åbent på bibliotek i
Community Gellerup.

Her er fire af familievejledningens rådgivere, Parvin, Helge, Hanan og Medina, de er alle klar til at hjælpe forældre, børn og unge, som har problemer i livet på den ene eller den anden måde.

Her er fire af familievejledningens rådgivere, Parvin, Helge, Hanan og Medina, de er alle klar til at hjælpe forældre, børn og unge, som har problemer i livet på den ene eller den anden måde.

Her er det muligt for både børn, unge og voksne at komme og få gratis rådgivning, hvis
der er problemer i familien. Det kan være en bekymring om børnene, vold i familien, problemer med partneren
eller en tidligere partner eller måske opgaven med at være forældre, ung eller barn imellem to kulturer.

Rådgivningen foregår i et rum, hvor ingen andre kan høre, hvad der bliver talt om.

Familievejledningens rådgivere, der har tavshedspligt, har alle mange års erfaring med at arbejde i Gellerup, og
de kan give rådgivning på dansk, arabisk, tyrkisk, somaliske, persisk, tysk og engelsk.

Find familievejledningen på Facebook
Du kan nu finde Samvirkets Anonyme Familievejledning på Facebook.
Her kan du finde åbningstiderne og se, hvem af rådgiverne, der er på vagt på hvilke dage.

Anonym Familievejledning er åben mandag kl. 10-12 og torsdag kl. 13-15.
Du kan bestille tid på telefon 89 40 14 65 eller bare dukke op i åbningstiden.




Del eller print denne side:  



 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt