Isblomster smelter og krokus er på vej

Naturen i februar på Holmstrup Mark

tekst og foto af Ulrik Ricco Hansen

Efter flere måneder i sne og is glæder de fleste af os til at se forårssolen og de første tegn på forår i februar, som egentlig er den sidste af årets vintermåneder.

Gule krokus i Holmstrup med Grimhøj i baggrunden (februar 2007)

Gule krokus i Holmstrup med Grimhøj i baggrunden (februar 2007)

Smeltevand
Februar er kold og våd efter vinterens meget sne og is. Det smelter og laver søer og vandhuller større. Det giver oversvømmelser på veje og stier.

Men naturen er vågnet, og her får du et par smagsprøver på, hvad man plejer at kunne se i februar, fx hvis du tager ud i naturen på Holmstrup Mark, der ligger som en grøn kile mellem Jernaldervej og Edwin Rahrsvej. Afdelingerne Toveshøj, Bronzealdervænget, Holmstrup, Thorsbjerg og Odinsgård ligger kun få skridt fra området, som det i denne tid vil være en god ide at besøge iført gummistøvler.

Træer er først med blomster
I milde vintre som fx for to og tre år siden var der tusindfryd (bellis) i græsplænen året rundt. Dengang kunne man også se fx rød hestehov i februar (den ene af de to planter der har skræppeblade senere på sæsonen).

Træerne er også tidligt ude med blomster. Det gælder rød-el, og hassel, som du kan se rakler på allerede fra februar. Straks efter følger pil. Raklerne indeholder han-blomster, der senere åbner sig for med vinden at sende pollen ud over de meget små hun-blomster.

Lyslilla krokus foran Thorsbjerg  (februar 2008)

Lyslilla krokus foran Thorsbjerg (februar 2008)

Krokus i græs
Sikre forårsbebydere er så yndede, at de er plantet i de fleste haver: Erantis, krokus og vintergæk. Nogle af dem er forvildet ud i naturen, hvor bl.a. krokus og erantis er let at se i de små skovområder på Holmstrup Mark.

Krokus er smuk i græs og fx afdeling Holmstrup og Thorsbjerg har fået plantet en mængde krokus i afdelingernes mere ”vilde” græsområder ned mod naturområdet.

Lilla afdelingsblomster
I Thorsbjerg har man selvfølgelig valgt den lilla krokus, der matcher forsommerens syrenbuske, og som passer til afdelingens violette metalkonstruktion ved altaner/ 1. sal.
Den lilla Vår-Krokus vokser i øvrigt vildt på lysåbne græsområder fx bjerg-enge og i lyse skovområder især i det sydøstlige Europa, fx i Rumænien og Moldova.
Så det at se den blomstre i græs er ganske naturligt.

Krokus har ingen stilk
Den lille forårsbebuder er en bemærkelsesværdig plante. Det er ikke en løgplante, selvom man kunne tro det. Den har en rod-knold, der er omgivet af små rødder, som kan få den til at ligne et løg. I virkeligheden er den beslægtet med iris og dermed fx Freesia, gladiolus og andre sværdliljer.
Blomsterstilken er så kort at den egentlig ikke er der – det er som om blomsten starter helt nede i rodknolden.

Fine og farverige krokus
Krokus er kønne og pynter. Den eneste art, der har haft andet formål er den krokus, hvis støvdragere kan blive til det eksotiske og kraftigt gult farvende krydderi safran.

Violette krokus i skovområde syd for Odinsgård (februar 2007)

Violette krokus i skovområde syd for Odinsgård (februar 2007)

Safran-krokus kendes helt tilbage fra oldtiden, hvor den også er blevet brugt til farvning af tøj i både Orienten og Nordeuropa. Fx er irske sækkepiber gule i dag, fordi de tidligere blev farvet med safran.

Dobbelt elskovsmiddel
Safran er dyrt, for det er kun blomstens inderste der kan bruges, dvs. blomstens forplantningsdele. Til det fineste safran skal der til blot 1 gram indsamles fra over 100 blomster. Til gengæld skulle det så være et ”dobbeltvirkende” elskovsmiddel, som både kan give lyster, og efterfølgende også kunne bruges til at fremskynde menstruation og medføre abort.

Dit liv for en krokus
Den dyre pris på safran har gennem tiden fået mange til at forfalske det, fx med andre tørrede og knuste krokus. Dette var en alvorlig sag, og ikke mindst i 1400- og 1500-tallet blev mange henrettet for safranforfalskning. Mange blev i Europa brændt levende for snyd med safran.

Fugle på dope?
Jeg kender safran som er herligt krydderi med stor farvestyrke og en mild, aromatisk smag. Men jeg har også set små fugle overfalde krokus i haven. Måske de var på jagt efter lidt elskovsmiddel, der kunne bringe fuglesang og redebygning op på et højere plan. Eller også er det blot en lille proteinkilde, som nogle fugle har opdaget, det er værd at gå efter.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt