Nyt mediehus i Gellerup

Mediehus Gellerup er blevet dannet, du kan blive medlem og gøre mediehuset stærkt

tekst og foto af Elsebeth Frederiksen

En masse indledende møder
Det blev videreudviklingen på idéen om at skabe et mediehus i Gellerup. Foreningernes Hus, som ligger i den gamle Nordgårdskole, er udvalgt til stedet hvor det nye mediehus skal ligge. Foreningen har lejet to lokaler på samme gang som Foreningernes Hus og indrette kontorer, undervisningslokaler og studier i dem.

Til en begyndelse er borgerportalen http://www.gellerup.nu rykket ind i et af lokalerne. Alle er velkomne til at kigge ind.

”Idéen med mediehuset er at samle kræfterne og lave et talerør for beboerne i området, hvis de har noget på hjertet, som de gerne vil ud med,” udtaler Birger Agergaard, som er en af initiativtagerne til projektet og leder af portalen www.gellerup.nu.

 I denne bygning bliver Mediehus Gellerup til.

I denne bygning bliver Mediehus Gellerup til.

Mediehus Gellerup skal indeholde en medieuddannelse, hvor deltagerne lærer om web, tv-mediet, trykte medier og skal medvirke til at fremstille nyheder, portrætter og andre spændende historier fra lokalområdet.

Lokal-tv station skal også være en del af huset
Ud over de nævnte projekter skal stedet indeholde en tv-kanal, som skal sende lokale nyheder på forskellige sprog. En artikel i fagbladet Journalisten beskriver, at arabere i Gellerupparken gerne vil have danske nyheder, men at de ofte ikke kan sproget godt nok til at forstå alting. Derfor ønsker de en up-date på deres sprog, så de kan lære at forstå deres samfund bedre.

DR Update er det nyhedsprogram, som mange arabere ser, fordi de sender nyheder i sløjfer, så hvis de ikke får alting med, kan de det næste gang eller efter endnu en gang.

Derfor skal der være en tv-station i området, som kan hjælpe beboerne til at forstå, hvad der foregår i området på deres eget sprog.

Rui Monteiro, som i dag er leder af Indvandrer-TV, er blevet stemt ind i bestyrelsen og blev på det første møde også valgt som formand. Han kunne godt tænkte sig at flytte Indvandrer-TV til området, så det hele bliver samlet. Han har dog ingen umiddelbare planer om at flytte fra lokalerne inde i byen.

For enden af denne gang skal Mediehus Gellerup have lokaler

For enden af denne gang skal Mediehus Gellerup have lokaler

Bestyrelsen er på plads. De udvalgte blev:

  • Rui Monteiro (IndvandrerTV) – formand
  • Sabrin Al-Zaidi (Unge4Unge),
  • Birger Agergaard (gellerup.nu) – sekretær
  • Elsebeth Frederiksen (Skræppebladet)
  • Morten Steffensen (Filmprojekt Gellerup) – kasserer

På deres dagsorden for øjeblikket er at søge penge fra diverse fonde for at få projektet op at stå. De har brug for den hjælp, de kan få. Da Mediehus Gellerup er en forening, kan man også blive medlem af den og dermed støtte projektet. Det koster kun 50 kroner om året for borgere, 100 kroner for foreninger og for institutioner og virksomheder bliver det 250 kroner. Meld dig ind eller få mere at vide om mediehuset på http://www.gellerup.nu.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt