Afd. 2: Fastelavn er mit Navn

Afdeling 2: Søvangen

Lidt historie fra før og nu

tekst og foto af Michael & Maibritt Jørgensen

Historien om Fastelavn
Vi havde engang en konge, der hed Christian d. 2., og han inviterede engang nogle hollændere til Danmark.

De hersens hollændere havde nogle underlige måder at feste på. Blandt andet hængte de tønder op i en snor, som de skulle ramme, mens de kom ridende i fuld galop på heste. Det syntes danskerne åbenbart var ret underholdende, for samme tradition indførtes – bortset fra at man slog til tønden med jord under fødderne.

En anden historie fortæller, at grunden til, man afholdte fastelavn, var at fejre forårets kommen og, skal man tro den fortælling, må foråret være lige om hjørnet.

Søvangens Fastelavn
I Søvangen var der mødt børn og voksne op for at fejre fastelavn, og det var med solskin og blå himmel, som en flot baggrund til tøndeslagningen.

Der blev slået til tønder i 4 grupper, 0 til 5 år, 6 til 12 år, 12+ og sidst men ikke mindst en tønde til de voksne.

Det blev gået til den, og da alle tønder var slået til jorden, var der fastelavnsboller, slikposer og kakaomælk til de mange børn, der var mødt op i mange flotte udklædninger. Der var også kaffe og fastelavns boller til de voksne.

Da alle have fået varmen, blev kattekonger og -dronninger kåret efter alle kunstens regler, og den bedste udklædning blev også belønnet.

Søvangens bestyrelse er glade for det store fremmøde, og vi ser frem til næste års fastelavn hvor vi håber at flere voksne har mod på at komme udklædt.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt