”Ryst måsen”

Mange motionstilbud fra beboerhuset

foto af Anja Raithel

Den 8.marts fejrede Tousgårdsladen kvindernes kampdag med zumba. Den energiske instruktør Kate opfordrede til Girl-Power og fik sveden til at rulle fra de mange fremmødte kvinder. Det blev en underholdende motionsaften med larm og latter.

Bagefter stod den på sund lasagne og salat til de 60 fremmødte kvinder og børn. Mange af kvinderne er enlige mødre, der var glade for at komme ud, og som havde lyst til at fortsætte med at dyrke sport. Initiativtagerne Anja Raithel (Laden) og beboerrådgiver Maryam Fereidanian vil prøve at stable et nyt zumba-hold på benene.

Motionstilbud
Men der er også andre motionstiltag at byde på. Kvinder-i-gang er et nyt projekt, hvor især kvinder fra Gellerup og Toveshøj kan mødes og gå ture i Hasle Bakker hver torsdag kl. 12. Bagefter serveres der sund frugt og te i Tousgårdsladen.

På den måde er det er også et socialt møde, hvis man altså har lyst til det. Initiativet kommer fra Hasle Bakker, som samarbejder med Laden og frivillig underviser Inga Bech. Også Sundhedscenter Vest er med, og herfra kan man få gode råd fra fysioterapeuten.

Turene starter kl. 12 fra Sundhedscentret på Gudrunsvej 80 og kl. 12.30 fra Tousgårdsladen.

For tilmelding til motionshold ring på tlf. 86 25 91 58
af Anja Raithel




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt