Jomfruen

Jomfruen følger efter Løven på Dyrekredsen

af Jens Skriver – illustration af Jesper Ankjær

Hvis man kender stjernebilledet Løven, der om aftenen befinder sig på østhimlen, vil man et stykke til venstre for det kunne se en ret klar stjerne. Ved nærmere eftersyn bemærkes, at dens lys er ret mat. Der er da heller ikke en stjerne, men planeten Saturn, som for øjeblikket befinder sig i stjernebilledet Jomfruen.

Eneste høne i kurven
Det er det næste i rækken af stjernebilleder på Dyrekredsen eller Ekliptika. Saturn er ikke langt fra stjernebilledets klareste stjerne Spica. Den lyser klart, selv om den er 220 lysår borte, for den er mere end 2000 gange så lysstærk som Solen.

Jomfruen er den eneste kvinde blandt Dyrekredsens stjernebilleder, men dette stjernebillede har altid været forbundet med en kvindeskikkelse. Spica er et hvedeaks, hun holder i hånden.
Galakser

Astronomisk set gør området sig især bemærket ved, at her ligger over 13.000 galakser, men ingen af dem vil kunne ses med det blotte øje. En galakse er en umådelig samling af stjerner, der er knyttet sammen af tyngdekraften.

Omkring 1800 slog filosoffen Kant fast, at stjernerne på Mælkevejen hang sammen, og at Mælkevejen udgjorde skiven i et fast system, men der skulle gå hen ved 100 år, inden astronomerne blev enige om, at mange af de pletter, som, de observerede på himlen, var fjerne galakser uden for vort solsystem. Mælkevejen hører til spiralgalakserne. Andre betegnes som elliptiske eller irregulære.




Del eller print denne side:  



 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt