Planlagt boligbyggeri i højstyrkebeton

Nye byggesystemer giver plads til et ekstra værelse i lavenergi-boligbyggeri

af Kirsten Hermansen – fotos fra Brabrand Boligforenings arkiv

Brabrand Boligforening er i gang med projekter, der skal demonstrere, at det er muligt at opføre lavenergi boligbyggeri i industrielt fremstillede ”lette” sandwichelementer.

I sidste nummer af Skræppebladet bragte vi et indlæg om udviklingen af betonteknologi. Udviklingen blev skabt i forbindelse med Storebæltsbyggeriet, og nu kan de udviklede betonmaterialer anvendes til boligbyggeri.

Denne artikel handler om boligforeningens planer om forsøgsbyggerier og de problemer, der har været, med at få kommunale tilladelser undervejs.
Hvad er baggrund og fordele ved at anvende det nye materiale.

Med støtte fra Realdania har et tværfagligt team af firmaer inden for bygge-branchen (Ambercom A/S, Contec Aps samt Arkitema /stiftet selskabet Connovate) udviklet og patenteret et byggesystem baseret på en ny type lette sandwich-elementer, som består af højstyrkebeton og en særlig integreret isolering.

Produktet er nu færdigt til at blive demonstreret i et udviklings- og demonstrationsprojekt.

Tidligere blev lavenergibyggerier opført af lette træbaserede byggesystemer som for eksempel Skovhøj i Hasselager. Træ blev valgt af økonomiske årsager og ud fra et ønske om at reducere de store vægtykkelser, som traditionelle tunge bygningsdele i mur og beton havde.

De nye byggesystemer i højstyrkebeton kan opføres med mindre vægtykkelser, samtidig med at de kuldebroer, der uvilkårligt vil opstå i traditionelt byggeri, undgås. Desuden undgår man risikoen for skimmelsvamp, da der ikke bruges organiske materialer.

Et sandwichelement består af en forplade i beton, en kerne af isolering og en bagplade i beton. Når man bruger højstyrkebeton kan både for- og bagpladens tykkelse skæres ned til en tredjedel. De smallere betonplader giver plads til mere isolering. Med den samme isoleringsevne kan vægtykkelsen reduceres fra ca. 60 til 30 cm. I en bolig på 100 kvm. kan det forøge boligarealet med 12 kvm. Det vil sige, der bliver plads til et ekstra værelse.

Transport og montering på byggepladsen bliver også nemmere og mindre energikrævende, ligesom CO2 –udledningen ved produktionen formindskes væsentligt.

Brabrand Boligforening har ansøgt om støtte til et forsøgs-nybyggeri.
I 2009 besluttede boligforeningen at prioritere kvalitet og miljørigtige løsninger i kommende byggerier. Det ville man prøve på en grund i Hasselager ved at gennemføre en tæt lav bebyggelse på 75 lavenergiboliger opført i højstyrkebeton. Energiproducerende tiltag, såsom solceller i tagene og geotermisk jordvarme, skal indarbejdes i projektet og i den samlede æstetik.

Al udviklingsarbejde er dyrt, og derfor søgte man Landsbyggefonden om støtte fra en innovationspulje, og fik bevilget 700.000 kr. til fordeling mellem byggeri og et afprøvningsprojekt.
Der, hvor man har tænkt sig at bygge, er en del af en nyt boligområde i Hasselager, lokalplan 831. Anlægssummen er budgetteret til ca. 140 mio. kr.

Et forsøgsprojekt før byggeriet med arbejdsnavn ”Villa Vid”
Der findes ifølge BB ingen tilsvarende projekter i ind- eller udland. For at afprøve byggesystemet har boligforeningen besluttet sig for at opføre et test-hus som et enfamiliehus ved brug af det nye byggesystem. Det bliver opført på en af boligforeningens grunde i Tranbjerg.

Huset er udformet med gennemgående rum uden gangarealer. Baderum og værelser er formet som ”kerner”, der skubbes ind i hovedbygningen.. Huset får et gennemgående vinduesbånd mod loftet, der giver lys gennem hele huset og markerer, at ”kernerne” er fritstående. Køkken med fritstående køkkenø, der adskiller køkken og spiseplads. Byggeriet udføres helt igennem som en top-moderne og smukt designet familiebolig.

Ved at udføre et forsøgsbyggeri har man mulighed for at udføre test af prøveelementer, diskutere løsninger i et tværfagligt forum, detailudvikling for bestemte faggrupper og målinger i det færdige byggeri (ikke mindst indeklima, energiforbrug og tæthed).
Der arbejdes med energiproducerende enheder som varmepumper og solcelleanlæg.

Det endelige mål er at opnå energineutralitet i huset ved at udnytte de nyeste teknikker eller som minimum opfylde kravet til energiklasse 1.
Testbyggeriet er døbt ”Villa Vid”. Man regnede med, at man meget snart kunne gå i gang med det, og selv være bygherre på det, men fik dog problemer ved byggetilladelsen, og igangsætning blev udskudt.

Brabrand Boligforening ønskede at blive bygherre – men fik ikke lov
Brabrand boligforening ville godt være bygherre på et fuldskalaforsøg, fordi projektet rummer et stort teknisk, økonomisk og energimæssigt potentiale for fremtidens almene byggeri.
Ifølge lov om alment socialt byggeri må man godt bygge et test-hus, men det skal i princippet nedrives efter endt test, og må ikke videresælges af konkurrencemæssige grunde.
Det er ifølge BB en urimelig udgift for en boligforening, der her går forrest med hensyn til udvikling af nye koncepter for lavenergi-boliger.

Den kommunale myndighed ville ikke give byggetilladelse, med efterfølgende salg af test-huset. Ifølge BB kunne man godt have tolket reglerne lidt smidigere, da der var tale om et enkeltstående forsøgsprojekt med offentlig støtte, og dispenseret i dette tilfælde.

Det kan undre, at Aarhus Kommune, der selv har et mål om at være CO2-neutral-by i år 2030, og som selv vil gå forrest i at udvikle en bæredygtig kommune, og hvor Byrådet på det seneste har vedtaget lokalplaner med krav om lavenergi, at den kommune ikke i denne sag har vist større forståelse for boligforeningens projekt.

Boligforeningens bestyrelse kunne ikke acceptere en nedrivning af Villa Vid efter endt forsøg, med det tab, dette ville medføre, og projektet fik derfor en anden økonomisk konstruktion.

Villa Vid bygges af et konsortium – men direktøren skulle lige have en næse.
Fordi Brabrand Boligforening ikke kunne agere som bygherre, blev der sammen med samarbejdspartnerne oprettet et firma, der kunne gennemføre projektet.

Det økonomiske ansvar for Villa Vid ligger dermed ikke mere i hænderne på boligforeningen. For at følge forsøget, stille viden og knowhow til rådighed, og at være med i beslutningsprocesserne, så skulle boligforeningen med i det nystiftede selskabs bestyrelse, og dermed have en indirekte indflydelse.
Denne nye konstellation medfødte efter flere måneders venten kritik fra Kommunes tilsynsmyndighed om habilitetsproblemer hos Brabrand Boligforenings direktør og arkitekt og også en negativ kritik i pressen.

Dette problem er nu efter mere palaver og mere tid blevet løst.
Når man læser Aarhus kommunes klimaplaner 2010/11, der også indebærer planer om energi-effektivisering i byområder, så kan det undre, at kommunen i denne sag mere har været en modspiller end en medspiller.

Nye lavenergi-boligbyggerier kan ikke kun skabes på et tegnebord og det er ikke kun tekniske problemer, der skal løses for at komme videre.
Skræppebladet har forsøgt med denne artikel at illustrere nogle af de særlige udfordringer, der er for de boligforeninger, der er store nok til, at ville præge udviklingen
—–
Skræppebladet vil følge projektets gennemførelse hen ad vejen.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt