Afd. 4+5: Gratis modem og fri internet til alle beboere i Gellerup og Toveshøj

Afdeling 4: Gellerupparken. Afdeling 5: Toveshøj

Alle beboere har via Stofa-antennebidrag gratis internet (256 kbit/s). Modem udleveres til alle beboere i beboerhuset Yggdrasil

af Helle Hansen

Siden april sidste år har alle beboere i Gellerupparken og Toveshøj via antennebidraget, som betales over huslejen, haft mulighed for at få gratis internet. Det sikrer aftalen mellem Antenneforeningen Aarhus og Stofa.

Det drejer sig om en StofaNet bredbåndsforbindelse (256 kbit/s), som kan etableres uden omkostninger og uden abonnementsbetaling.

Den langsomme forbindelse kan sagtens bruges til at surfe på nettet, og det er også muligt at tale over Skype til hele verdenen på den forbindelse, mens det kræver lidt tålmodighed, hvis man skal down- og uploade billeder og se film.
Derudover får alle beboere et tilbud på 10% rabat på abonnementsafgiften på alle hurtigere internetforbindelse end 256kbit/s.

Lokale net-nyheder
Med en 256 kbit/s forbindelse kan du også nemt følge med Skræppebladets hjemmeside skraeppebladet.dk og borgerportalen gellerup.nu med daglige lokale nyheder. Begge sider fortæller om, hvad der foregår i Gellerupområdet. Du kan også se den lokale kalender over aktiviteter og finde frem til alle områdets mange foreninger og klubber. Og du kan selvfølgelig også læse Skræppebladets internetudgave og følge med på Skræppebladets blog.

Gratis modem
For at kunne komme på internettet skal du bruge et modem – modemmet er gratis, og du kan hente det hos Stofa:

Stofa A/S
Søren Frichs vej 34 C, 8230 Åbyhøj
Telefon: 88 30 30 30

Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 10.00-17.30

Hent gratis modem i Yggdrasil
Du kan også komme forbi beboerhuset Yggdrasil – Dortesvej 35A – og få udleveret et gratis modem. Her vil der være personale af Stofa til stede følgende to dage:

Tirsdag den 3. maj kl. 12.00-14.00
Torsdag den 19. maj kl. 14.00-17.30

Husk sygesikringsbevis




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt