Generalforsamling i Kreativt Værksted

18. maj kl. 14-15 – alle er velkomne, der tolkes

af Ulla Bording Jørgensen, sekretær i Samvirket
fotos udlånt af Kreativt Værksted

Foreningen Kreativt Værksted indkalder til generalforsamling onsdag d. 18. maj kl. 14-15.

Alle er velkomne. Der vil være tolke, som kan oversætte for dem, der er usikre på dansk.
Foreningen er et kreativt sy-værksted for kvinder og deres børn midt i Foreningernes Hus.

Kreativt Vaerksted kurve

Generalforsamling 18. maj
Onsdag d. 18. maj kl. 14 afholdes der generalforsamling i foreningen Kreativt Værksted. Generalforsamlingen foregår i det kreative værksted i Foreningernes Hus.
Alle er meget velkomne.

Med tyrkisk og arabisk tolk
Kom bare, selv om du ikke taler perfekt dansk. Der vil være kvinder til stede, som kan tolke på både tyrkisk og arabisk.

Foreningen er et mødested for kvinder, der gerne vil sy
Formålet med Kreativt Værksted er at holde et kreativt værksted åbent for kvinder og deres børn.

Her kommer dagligt kvinder, der bruger symaskinerne flittigt. Især nyder vi godt af de særlige overlock-symaskiner.

Her plejer at være liv fra kl. 11 til kl.15. Vil du også gerne være med i foreningen, er du velkommen til at møde op.
Foreningen giver mulighed for et meget billigt tilbud til kvinder, der gerne vil mødes med and­re kvinder i dagtimerne og samtidig lave kreativt håndarbejde.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt