Vild kirsebærtræ med underlig lugt

Træet hæg har velduftende blomster men krads lugt under barken

tekst og foto af Ulrik Ricco Hansen

Maj er en rigtig forårsmåned med masser af blomstrende træer. I skovbryn og læbælter kan du ofte støde på almindelig hæg, der er en busk eller et spinkelt træ med lange, tynde og hængende grene. På Holmstrup Mark kan du finde træet hist og her i alle skovområderne – og ofte langs skovstierne.

Månedens træ
Det noget oversete træs blomster har velduftende, hvide blomsterklaser i denne måned, hvilket nok har været med til at give hægen navnet ”majtræ”. Hvis du holder af at lave kryddersnaps, kender du hægen for de små sorte bær som kan høstes sidst på sommeren.

Cherry
Både blomster og bær minder lidt om kirsebær, og hæg bliver derfor til tider kaldt for ”vildt kirsebærtræ”. Dette kan ses hos både noget så gammeldags som Ordbog Over det Danske Sprog og noget så moderne som Googles oversætter-program, der på engelsk kalder hæg for cherry.

Rosenblomster
Både kirsebær og hæg er plantemæssigt i familie og hører begge til i blomme-slægten, der på latin hedder prunus. De hvide blomster minder også om dem, du kan se hos fx jordbær, kastanje, røn og æble, der alle hører til rosenfamilien.

Sælsom lugt
Mest bemærkelsesværdige ved hæg er lugten. De fleste er enige om, at blomsterne har en sød, dejlig eller neutral duft.

Det skelsættende er plantesaften: Krads lidt i barken på unge grene eller knæk en lille kvist af og snus. Nogle synes, det lugter dejligt som bitter marcipan. Men de fleste kan ikke lide lugten og kalder den stram, ubehagelig eller kvalmende.
Lugten skulle være grunden til at skovarbejdere og andet godtfolk kalder hæg for ”kællingekussetræ”. Hvilken opfattelse af lugten der har givet hæg dette navn, må du selv prøve at finde ud af.

Svagt giftig
Husdyr kan ikke lide hæg, og det er der god grund til. Heste m.fl. kan blive syge af at spise blade, grene eller bær i større mængder, da hele planten indeholder et stof, der let kan omdannes til blåsyre (dog i yderst små mængder).

Kemisk fremstillet blåsyre (HCN) anvendes bl.a. til insektgifte, sprængstoffer, maling og, i USA ved udførelsen af dødsstraf i gaskammer.

Efterspurgt lægeplante
Medicinsk har hæg ikke nogen betydning i dag, men tidligere har den været brugt i mange sammenhænge.
Den er bl.a. blevet brugt mod brandsår, hævelser, forstuvninger, udslæt, leddegigt, infektioner, mavesmerter, diarre, forkølelser, slangebid, koldbrand og engelsk syge.
Forklaringen er især hægs antibakterielle egenskaber (på grund af de svagt giftige indholdsstoffer).

Brug i dag
Du kan trygt bruge hæg. Tag en buket med hjem i blomstervasen (for en dag – hvis du har fået lov). Du kan også trygt bruge bær til kryddersnaps (omkring august) og du må frit plukke alle de bær, du kan nå fra en skovsti uanset om det er i en offentlig eller privat skov. Kryddersnaps med hæg får en flot farve og aromatisk smag.

Hvis du er på vildmarksøvelse og er blevet let såret – og er uden plaster og ikke kan se en bedre plante: Så tag noget bark fra hæg til at lægge på dit ikke alt for alvorlige sår.

Tro og folketro
Hæg er tidligere blevet brugt til at forudsige årets gang. Mange hæg-blomster vil give mange bær på planter med bær. Når hægen blomstrer, er det varmt nok til at så markerne til.
Smågrene fra hæg kunne beskytte mod hekse, tyve og lynnedslag. Måske du skulle tage en kvist med hjem under hovedpuden.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt