Med ”Sonnesgården” til Berlin

I foråret 2010 opstod idéen om at gøre en rejse til Berlin for at opleve stemningen i Europas nye hovedstad, og i foråret 2011 tog vi af sted

tekst af Gert Brügge – foto af Henning Reinholt Larsen & Fritz Ros

Hovedparten af beboerne i ”Sonnesgården” er født før og under 2. Verdenskrig og er opvokset i krigens skygge, ligesom vi i hovedparten af vort arbejdsliv har været præget af ”Den kolde krig”, der først sluttede for godt 15 år siden.
Det er sikkert grunden til, at Berlin – på godt og ondt – har en fascination på vor aldersgruppe.

Sejltur

Sejltur

Stor forhåndstilslutning
Hen på efteråret 2010 kunne vi præsentere beboerne for et foreløbigt program, og 31 beboere – 25% af afdeling­ens beboere – betalte et depositum på kr. 500, således at vi kunne se, at der var en reel interesse for turen.

På et møde i januar 2011 blev det ende­lige program fremlagt, og 24 beboere – det er 20% af afdelingens beboere – betalte restbeløbet for turen, men 7 af de 31 beboere, der havde betalt depositum, måtte desværre melde fra af udefrakommende årsager.

Vi har jo nået en alder, hvor helbredet ofte er ringere, end vi selv vil være ved.
Deltagerne i turen var mellem 70 og 80 år bortset fra et par »teenagere« omkring 60 år.

Selvhjulpne med offentlig transport
Under planlægningen blev vi hurtigt enige om, at der skulle være en rejse med indhold; altså ikke bare en ”Mallorca-tur med fri bar”, ligesom vi ville køre med tog til Berlin, da Deutsche Bahn hver morgen kører et direkte ICE-højhastighedstog fra Aarhus til Berlin. Fra Hamburg kørte toget non-stop til Berlin med 200 km i timen; her kan DSB lære noget.

Toget er knap 3 timer hurtigere, end det er at køre i bus, og så er det mere behageligt.

I Berlin ville vi så vidt muligt benytte offentlige transportmidler, for Berlin har et veludbygget net af offentlige transportmidler, og det er billigt, men det forudsætter så, at deltagerne er selvhjulpne og rimeligt gående.

På den konto måtte vi skuffe et par beboere, men disse beboere fik tilbud om at deltage, såfremt de tog en personlig hjælper med i form af et familiemedlem eller lignede.

Til hver deltager købte vi det såkaldte ”City Tour Card” der i en 5 dages periode giver adgang til alle offentlige transportmidler, og det blev flittigt brugt. Der er U-Bahn under jorden, S-Bahn over jorden, et godt busnet, og i det tidligere Østberlin endvidere et godt udbygget sporvejsnet. Samtidig giver kortet op til 50% rabat på entreen til godt 160 seværdigheder.

Der var enighed om, at vi ville bo godt og bo centralt, så valget faldet på det ****+hotel Park Inn, beliggende på Alexander Platz, kun 3 km. fra Branderburger Tor. Endvidere har hotellet ”egen” U- og S-Bahn station, og det er en fordel, når vi skal benytte offentlige transportmidler.

Vi var enige om, at alle aftener skulle være til fri disposition for at give den enkelte deltager fleksibilitet. Nogle er jo til kulturelle arrangementer, mens andre blot vil slappe af på et ”listigt” sted.

Fællestur for individualister
Alle har ikke samme interesser, og derfor besluttede vi at vor rejse skulle være ”en fællestur for individualister”, forstået på den måde, at vor program var et tilbud, som man kunne følge, eller blot følge en del af, eller eventuelt lave noget helt andet.

Bortset fra en enkelt dag, så var det helt op til den enkelte at bestemme, hvordan dagene skulle forløbe. Man kunne så tage rundt alene eller i en mindre gruppe, alt efter interesse.
Havde man ikke bedre for, kunne man slå følge med mig, når jeg forlod hotellet hver morgen kl. 10.00 for at gøre Berlin.

Checkpoint Charlie

Checkpoint Charlie

Og så til selve turen
Søndag morgen den 10. april tog vi ved 8-tiden fra Aarhus med de tyske ICE-højhastighedstog til Berlin, og ved godt 14-tiden ankom vi til Berlins nye Hauptbahnhof. Banegården er enorm, og der kører tog over og und­er hinanden, lige til at blive forvirret af, så vi have bedt vor dansktalende guide om at møde os på banegården for at gelejde os sikker til vort hotel.

Næste dag gik med en 4 timers busrundtur i Berlin efterfulgt af en 1½ times sejlads på Berlins floder og kanaler; begge ture var med dansktalende guide.
Denne dag skulle være en ”appetitvækker” til de næste dages program.

For de 3 næste dage havde jeg bedt Berlins Turistforening om at udarbejde et program baseret på offentlige transportmidler og med skyldig hensyntagen til, at vi er seniorer.
Det var et virkeligt godt program vi fik; der var afsat en dag til henholdsvis Berlins centrum, Vestberlin og Østberlin.

Den sidste dag på vor rejse, var den såkaldte «frie dag,» hvor den enkelte kunne fordybe sig i det, man havde særlig interesse i.

Onsdag var jeg om formiddagen “førerhund” for 12 deltagere, der ønskede at bese Olympia Stadion; det olympiske stadion fra 1936, hvor det var lykkes af få en guidet rundvisning på en god times tid.
Fredag eftermiddag var jeg igen “førerhund” for 20 deltagere, der ønskede at besøge museet Berliner Unterwelt.

I forbindelse med ringbanen om Berlin byggede man kæmpe beskyttelsesrum, og et af dem, havde overlevet krigen, og det er nu lavet om til et museum, så man kan få et indtryk af levevilkårene for Berlins befolkning i årene 1943-45, hvor englænderne bombede byen om dagen og amerikanerne om natten.

Vi havde hyret en dansktalende guide, der gav os en 1½ times rundvisning.
Lørdag formiddag gik turen atter hjem til ”Sonnesgården”, hvor vi ankom ved 18-tiden, mætte af oplevelser.

Vi besøgte også DDR-muset

Vi besøgte også DDR-muset

Hvad oplevede vi så i Berlin?
Lad mig i flæng nævne den restaurerede Rigsdagsbygning med den flotte kuppel, Branderburger Tor med dens bevægede historie, Checkpoint Charlie, der gav os et indtryk af den delte by og Berlinermuren, Potsdammer Platz med sine nyopførte høje imponerende bygninger, monumentet for de 6 millioner myrdede jøder, Bebel Platz, hvor nazisterne i 1933 brændte bøger af de forfattere, der ikke passede ind nazi-ideologien, Berlins domkirke, Humbolt universitetet, Museums-øen med de 5 berømte museer, de elegante og dyre forretninger på Kurfÿrstendamm og i Friederichsstrasse, Siegessäule med relationer til de slesvigske krige, Hackesche Höfe, Nicolai Viertel med de mange ”listige” steder, Prenslauer Berg med de etniske restauranter omkring Kolwitz Platz, og kæmpevarehuset KADEWE med mere end 80.000 daglige besøgende.

Nogle fik også tid til en tur med Ringbanen rundt om Berlins ydre centrum, og her ser man Berlin fra ”bagsiden”.

Andre var også på den tidligere Stalin Alle, hvor det hedengangne DDR afholdt sine store militærparader, og det var her visse danske politikere kyssede Erich Honecker; velbekomme.
Nogle af os nød den særlige ”Berliner-Luft” mens vi spadserede ned ad Unter den Linden mod Branderburger Tor. Det er noget særligt ved at stå foran Branderburger Tor, og så for sit indre øje se, hvad Branderburger Tor har været vidne til i det sidste 100 år, og det er ikke småting!

Vi havde ingen problemer i Berlin, og byen er let af finde rundt i. Er du endt på herrens mark, så tager du blot en taxa tilbage til hotellet. En taxatur, der i Aarhus vil koste omkring kr. 250, koster i Berlin ca. kr. 75; til gengæld er de århusianske taxachauffører knap så rapkæftede.

 Brandenburger Tor

Brandenburger Tor

Med politiets hjælp
Forlods havde jeg kontaktet det berlinske politi for at høre, om der var områder i Berlin, vi skulle undgå. Der blev især advaret mod østeuropæiske lommetyve, der opererer døgnet rundt; ofte er det velklædte personer.

Ligeledes blev vi advaret om at færdes alene i nattetimerne visse steder i Tiergarten og i de områder i Østberlin, hvor ikke etniske tyskere og deres efterkommere bor i det såkaldte ”Plattenbau”; altså et trøstesløst betonbyggeri. Problemet er ikke beboerne, men at de enkelte etniske grupperinger fører bandekrig mod hinanden i nattetimerne, og så skal man undgå at komme i «skudlinjen».
Ingen af de nævnte steder havde vi dog tænkt os at frekventere, og politiets oplysning om, at Berlin generelt er en sikker by at færdes i, tror jeg er rigtig.

En multietnisk by
Berlin er en multi-etnisk by på godt og ondt, og lidt statistik siger mere end mange ord:

180 nationer er repræsenteret blandt Berlins 3,5 millioner indbyggere og 15% af indbyggerne er tyrkere (godt 525.000); Berlin er faktisk den største tyrkiske by uden for Tyrkiet, og den 3. største tyrkiske by i det hele taget.

Halvdelen af Berlins befolkning er under 35 år, og 25% af de unge forlader skolen uden at have afsluttet uddannelsen, og kun 40% af en årgang når 10. klasse-niveau.
14% af befolkningen er arbejdsløse (8% i hele Tyskland) og Berlin er dybt forgældet, for kun 40% er erhvervsaktive og 60% er på overførselsindkomst (hovedsagelig Hartz-4, som svarer til vor kontanthjælp, men købekraften svarer kun til 1/3 af den danske kontanthjælp).

Dog må man sige, at humøret i Berlin ikke fejler noget, men en vis form for barsk humor, kan jo også være en måde at overleve på.

Berlin er en meget ren by; vi så stort set kun graffiti i det gamle Østberlins mere ”ydmyge” kvarterer, og man smider ikke affald på gaden, som man gør i Aarhus.

Aftenhygge i Zille-Stube

Aftenhygge i Zille-Stube

Høflige unge mennesker
De unge mennesker viser en udstrakt høflighed over for ældre mennesker. Vi oplevede flere gange i bus, S-Bahn og U-Bahn, at unge mennesker rejste sig op og tilbød os ældre fra ”Sonnesgården” en siddeplads. Det vil aldrig ske her i Aarhus!

Sprogproblemerne var til at overse, for det viste sig hurtigt, at en blanding af dansk, engelsk og tysk er et ”verdenssprog”, som alle i Berlin forstår.
Vi skal sikkert til Berlin igen på et senere tidspunkt, for vi nåede kun at opleve en brøkdel af det, Berlin byder på. Berlin er stor; i alt 900 km2, og det skal sammenholdes med, at Bornholm kun er på 588 km2.

Hvad kostede så vor 7-dages tur til Berlin?
For kr. 3.500 pr. person fik vi togtransport til og fra Berlin, 6 overnatninger, morgenmad og aftensmad på et ****+ hotel i Berlins centrum, samt guidet assistance, udflugter og transport med offentlige transportmidler.

Tillæg, for enkeltværelse kostede kr. 1.850, og det føltes noget dyrt, men det var nu ikke noget problem, for deltog man alene, fandt flere sammen og delte et dobbeltværelse.
Drikkevarer var for egen regning; det samme gjaldt frokost, men efter hotellets helt fantastiske morgenbord, kunne frokosten klares for en billig penge med en ”Karrywurst und ein Bier” i en Imbiss.
Det kan vist ikke gøres ret meget billigere, men vi stod også selv for arrangementet, og sparede derved ”mellemhandleravancen”.

Skulle andre afdelinger i boligforeningen få lyst til en sådan fælles tur til Berlin, så giver vi fra ”Sonnesgård­en” gerne en hjælpende hånd.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt