Rågeplage ved Voldbækhave

Sammen med et plejehjem er de nabo til Århus største rågekoloni i Årslev Skov

tekst og foto af Kirsten Hermansen

Der er en voldsom støj hele dagen. I særdeleshed i de tidlige morgentimer og ved aftenstid frem til solen går ned. Man vækkes meget tidligt, og man kan nemt blive skræmt af de sorte fugle, der sværmer overalt og sidder overalt.

Ved aftenstid kan skovbunden være helt sort af fuglene. Alle småfugle er væk, fuglekasserne tomme.

Selv om Voldbækhave har naturen helt tæt på, så er det ikke muligt at opleve diversiteten på grund af et overtal af rågefugle. Sådan beskriver beboerne i boligforeningens mindste afdeling, Voldbækhave, deres boligsituation, når man er nabo til store rågekolonier og der er forår i kolonien.

Afdelingen har henvendt sig til skovens private ejer, men det har ikke været muligt at få ham i tale og at formå ham til at hjælpe med bekæmpelse af fugleplagen. Aarhus kommune og Brabrand Boligforening har heller ikke kunnet hjælpe, men boligforeningen har set med velvilje på, at afdelingen evt. kunne hensætte et beløb til bekæmpelse på deres boligbudget, og således betale udgifterne selv.

Rågerne er beskyttet via fredning
Siden 1979 har kragefugle været beskyttet via EU´s fuglebeskyttelsesdirektiv. Forudsætningen herfor er, at kragefuglene ikke skal udryddes. Den optælling, der ligger til grund herfor, stammer fra 1973. På dette tidspunkt anslog man et tal for bestandens størrelse på 60.000-70.000 rågepar, men der er aldrig siden lavet en egentlig optælling.

”Det holder ikke mere, der er snarere tale om 120.000-150.00 rågepar i dag. En stærk Ornitologisk forening i Danmark ’trækker i trådene’ vedrørende lovgivningen her,” oplyser en ekspert i rågefuglebekæmpelse, jæger og vildtkonsulent Jesper Schytte og fortsætter:

”Påstanden om, at rågerne nu er flyttet fra landet til byerne passer heller ikke, men i byernes nærhed er der mere let tilgængelig mad, idet disse kloge fugle jo også har fundet ud af, at mennesker efterlader sig meget affald, der kan spises, og så er der bedre muligheder for overlevelse.”

Dansk lovgivning giver mulighed for en forårsregulering
Så længe træerne ikke er sprunget ud, er det muligt at søge om lov til at skyde rågeunger fra 1. maj til 15. juni. Rågeunger smager i øvrigt fortrinligt.

Fra 1. februar til 15. marts er det muligt at søge om lov til at regulere bestanden af voksne fugle. Det er kun i disse perioder, man kan bortskyde, og da skovejeren ikke har villet gøre nok for at formindske bestanden, har Bofællesskabet Voldbækhave besluttet at indkalde til et fællesmøde med interessepartnere for at koordinere en fælles indsats, gøre noget ved problemerne, og være på forkant til næste reguleringsperiode i 2012.

Fællesmøde på plejehjemmet Møllegården – med deltagelse af berørte naboer den 18. april
I anledning af dette møde havde man indkaldt en såkaldt ekspert i rågefugle-regulering – en vildtkonsulent eller jæger ved navn Jesper Schytte med firmaet 3bHunting bag sig. Aarhus kommune var repræsenteret ved Niels Jørgen Friis fra de grønne områder. Fra plejehjemmet deltog daglig leder og for private husejere i Brabrand deltog formanden for Brabrand fællesråd. Brabrand Boligforening var ikke repræsenteret for afdelingen Voldbækhave. Til stede var også beboere fra Voldbækhave og plejehjem.

Jagtkonsulenten indledte mødet, og fortalte, at han på grund af sine mange erfaringer havde påtaget sig at flytte rågekolonier. Om de muligheder, der var for at skræmme fuglene væk og om dispensationsmulighederne. Hans speciale var bortskræmning ved brug af laserkanoner, som han selv havde udviklet til formålet.

Med denne metode var det muligt at stresse fuglene så meget, at de flyttede til andre dele af skoven, og her mente han længere ind i skoven. Dette skulle så kombineres med en ansøgning om bortskydning i de tilladte perioder om foråret. Det ville tage mindst 1 år at bortjage/decimere bestanden fra området og få dem til at flytte permanent, og det skulle nok følges op. I første omgang ville det koste kr. 5.000 og det første år løbe op i kr. 20.000-40.000.

Rågebekæmpelse
Der var efterfølgende en dialog mellem jægeren og kommunens repræsentant, der, som han selv sagde, var uddannet biolog, men uden erfaring som ornitolog. Han oplyste om vellykkede eksempler på bekæmpelse af råger andre steder i Aarhus kommune (Stautrup og Risskov).

Bekæmpelsen var her foregået ved nedskydning af rågeunger igen og igen. Det havde været en lang og sej indsats over 10 år. Det viser, at hvis man holder presset, så kan man få antallet ned. Jagtforeninger har udført bortskydning som en frivillige indsats. Han kunne ikke umiddelbart gå ind for de metoder, der blev fremført af Jesper Schytte, og mente af bortskræmning af rågerne ikke løste problemerne, for hvor flyttede rågerne så hen – og hvor sendte man problemerne videre til.

Bekæmpelse forudsætter ejerens tilladelse, og der er tvivl om, hvem der er grundejer, der hvor de største redetræer står.
Årslev Skov er ejet af en privat grundejer, der ikke bor i Århus. Skoven grænser op til Møllegårdens Plejehjem og Voldbækhave. Der var en lang meningsudveksling, om hvorvidt rågernes reder befinder sig på kommunens grund eller den private skovejers grund.

Det har ikke været muligt at få skovejeren i tale, og vedkommende har ikke villet medvirke til en fælles bekæmpelse af problemerne med de store bestande. En større kreds har henvendt sig uden resultat. Der bortskydes rågeunger hvert år, oplyser han, men antallet kan ikke dokumenteres. Det blev heller ikke helt klarlagt om loven gav mulighed for at påtvinge ham at regulere bestandene yderligere.
Jægeren/vildtkonsulenten mente at kunne påvise, at uanset hvor skellet går, så hænger store partier af træer med reder ind over kommunens område (plejehjemmets område). Dermed er der mulighed for at søge dispensation til regulering, bortskydning og anden bekæmpelse af reder uden ejerens tilladelse.

Aarhus kommunes holdning er generel, at rågebekæmpelse skal foregå med frivillig indsats
Der ikke er afsat penge til dette arbejde. Den del af kommunen, som han repræsenterer, Naturforvaltningen, og de private grundejer i kommunen, har ingen løsning her og nu. Den del af kommunen, der repræsenterer plejehjemmet – Sundhed og Omsorg – har måske en anden holdning, men der var ikke nogen repræsentant derfra. Desuden var han betænkelig ved brug af laserkanoner. Det var i hvert fald en forudsætning at brugen blev godkendt af politiet.

Vejkomité blev nedsat med formålet – fortsat råge bekæmpelse
Det blev på mødet besluttet at nedsætte en vej-komité med repræsentanter for alle involverede parter – familiehuse på Silkeborgvej repræsenteret ved Brabrand Fællesråd – medlemmer fra Tre Ege – plejehjemmet – og Voldbækhave.

Første hverv bliver at garantere jægeren/vildtkonsulenten hans første honorar på kr. 5.000, mens sagen kører, og i mellemtiden vil man arbejde videre med sagen, søge at rejse penge til finansiering af en bekæmpelse med laserkanoner.

En anden opgave bliver en skrivelse til magistratens afdeling for Sundhed og Omsorg med ansøgning om mulighed for at få bevilget penge.

Der bliver også taget kontakt til Stadsdyrlægen for udtalelse om risiko for smittefare fra de massive fuglemængder, og her tænkes specielt på fugleinfluenza.
Skræppebladet vil følge sagen.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt