Sydhimlen

Stjerner nordboen sjældent ser

af Jens Skriver – illustration af Jesper Ankjær

Nogle få stjernebilleder kan ikke ses i Danmark. Det er stjernerne omkring Sydpolen. I modsætning til Nordstjernen findes der ingen sydstjerne. Men ved at forestille sig en linje gennem den lodrette bjælke i Sydkorset og den klare stjerne Acrus forlænget en seks-syv gange kommer man til himlens sydpol.

Medens de fleste stjernebilleder har navne efter mytologiske skikkelser, er stjernebillederne på sydhimlen inddelt af søfolk og har fået navne efter det, de kendte mest til, som fugle, fisk og nautiske begreber. Fernando Magellan, der som den første påbegyndte en jordomsejling og sejlede gennem Magellanstrædet, beskrev de to Magellan skyer og Sydkorset.

De to Magellanskyer
Magellanskyerne er gallakser af stjerner ligesom Mælkevejen, og det menes, de er blevet ”tabt” af Mælkevejen. De er derfor meget tættere på Mælkevejen end andre galakser og ses tydeligt som pletter på himlen.

Den store Magellan Sky er beliggende omkring 170.000 lysår borte og befinder sig i stjernebilledet Guldfisken. I 1987 observeredes en Super Nova i Den store Magellan Sky.

En Super Nova er en rød kæmpe, som er eksploderet og blusser op, indtil den bliver en dværgstjerne. Den lille Magellan Sky befinder sig i stjernbilledet Tukanen (Peberfrugten). Den er 200.000 lysår borte og har en diameter på 30.000 lysår.

Sydkorset
Sydkorset er det mest kendte stjernbillede på den sydlige himmelkugle. Det indeholder to markante dobbeltstjerner og ”Smykkeskrinet”, der er en åben stjernehob. En stjernehob er et utal af stjerner, der hænger sammen ved hjælp af tyngdekraften. ”Kulsækken” er en af de største og tætteste mørke tåger på himlen.

Det falske kors
Sydkorset har en konkurrent, som kaldes Det falske Kors. Det er sammensat af fire stjerner fra henholdsvis stjernbilledet Sejlet og stjernebilledet Kølen.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt