Afd. 3: Løbende information om renoveringen

Afdeling 3: Skovgårdsparken

Vinduer, isoleringsmaterialer m.v.

af Mette Krogh Nilson, beboer i Skovgårdssparken

Kære Beboere i Skovgårdsparken
Der er selvfølgelig en masse spørgsmål i forbindelse med vores renovering, og jeg vil derfor fremover opdaterer jer her i Skræppebladet, når der bliver taget endelige beslutninger i forbindelse hermed. Det er beboernes renovering, og derfor skal I selvfølgelig også føle, at I har en idé om, hvad der foregår i jeres afdeling.
Indtil videre er dette blevet endeligt besluttet:

Vinduesudformning
3 oplukkelige vinduer i hvert rum bortset fra stuen, hvor der vil være 2 faste vinduer. 3-lagsruder i stedet for nuværende 2-lags. Farven er endnu ikke bestemt.
Parabolbøjler. Disse skal bruge til opsætning af paraboler på taget, da det efter renoveringen ikke bliver tilladt at sætte paraboler op på altanerne. Dette må man ikke gøre selv, der skal tilkaldes en installatør. Pris på dette er endnu ikke besluttet.

Tomrør, både foran og bagpå blokkene
Tomrør bruges til at føre ledninger o.lign. op til taget bl.a. i forbindelse med de førnævnte parabolbøjler.
Det er også blevet besluttet, at der som isolering skal bruges papir-uld i facaderne i henhold til idéen om en miljøvenlig renovering.
Fælleslokalerne på Sigridsvej er blevet afskaffet, da det på grund af brandsikkerheden ikke er muligt at imødekomme brandmyndighedernes højdekrav.

Da vi får den nye isolering, vil lejlighederne blive så tætte, at der er behov for udsugning, og der skal derfor føres rør i lejlighederne. I den forbindelse vil der bl.a. komme en ”kasse” bag ved døren i det lille værelse tættest ved køkkenet, hvor rørene i vil blive skjult.

Til næste gang 🙂




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt