En måned er ikke en måned

Al mulig grund til forvirring

Jorden har kun en drabant eller måne

I forhold til sin størrelse er Jorden den planet, som har langt den største måne. Jorden og Månen burde nok kaldes en dobbeltplanet. Månens diameter er knap 3.500 km. Den bevæger sig rundt om Jorden i en elliptisk bane, hvor afstanden varierer mellem 356.400 km og 406.700 km. Månens bane hælder hen ved 6 grader i forhold til Ekliptika.

Månen bruger godt 27,3 døgn til at bevæge sig rundt om Jorden. Månens cyklus er tæt ved 19 år, så det varer 19 år, inden der er fuldmåne på samme tidspunkt igen. I måneder med to fuldmåner kaldes den sidste A Blue Moon.

Så vidt så godt. Omløbstiden på 27,3 døgn er den faktiske omløbstid og kaldes også den sideriske omløbstid. Problemet er bare, at i løbet af den tid bevæger Jorden sig i forhold til Solen. Derfor vil der gå mellem 29 og 30 døgn, mellem at hver nymåne eller fuldmåne kan ses. Det kaldes en synodisk måned.

Da menneskene begyndte at skabe sig begreber om tid ved hjælp af himmellegemerne, var det nærliggende og fristende at tage udgangspunkt i Månens bevægelser med den uundgåelige konsekvens, at det på længere sigt skabte forvirring.

Den romerske kalender

I det gamle Rom havde man oprindeligt en kalender på 10 måneder. Nogle af navnene går stadig igen i vor kalender. September betyder stadig den syvende måned, oktober den ottende, november den niende og december den tiende. 153 f. Kr. blev månederne januar og februar lagt til, men der var stadig vild forvirring. Julius Cæsar skabte imidlertid rimelig orden ved at tage udgangspunkt i et solår på 365 ¼ døgn. Året blev på 365 døgn med en skuddag hvert fjerde år.

Den kristne kalender

Det viste sig, at året knap nok er 365 ¼ døgn. Derfor blev kalenderen ændret under pave Gregor 12 i 1582. Antallet af skudår blev formindsket. For at et århundredskifte kan være skudår, skal de to første cifre kunne deles med fire. Det vil sige år 1700, 1800 og 1900 ikke var skudår, mens år 2000 var det.

Nogle helligdage i vor kalender som f.eks. julen ligger fast på en bestemt dato, mens andre følger Månen. De forskydelige helligdage følger for så vidt Månen, idet de bestemmes af Påskedag. Det er første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Påsken kan derfor falde på 19 forskellige datoer. Den bestemmes af Gyldentallet. Det er det antal dage, der går inden første nytænding efter Nytår. Ved at lægge Gyldentallet til datoen for forårsjævndøgn kom man frem til den pågældende fuldmåne, der bestemer Påsken.

Den islamiske kalender

Vel vidende, at en imman vil kunne give en langt fyldigere forklaring, skal her kun gives nogle grundprincipper. Problemet er, at den islamiske kalender varierer, efter hvor man befinder sig på Jorden, efter brug af astronomiske beregninger eller direkte observationer og forskellige traditioner. Vanskelighederne skyldes, at den følger den synodiske måned.

En synodisk måned er i gennemsnit 29,5 døgn, men det kan svinge meget. En måned begynder med nymåne, og det forudsætter principielt, at nymånens fremkomst er bekræftet af to troværdige vidner. Den islamiske kalender følger Månen og er inddelt i 12 måneder, som går fra nymåne til nymåne.

Derved blive årets længde 354 dage, 8 timer, 48 minutter og 36 sekunder. Cirka hvert tredje år er der en skuddag, således at der i en cyklus på 33 år er 11 skuddage. Månederne skubber sig cirka 11 døgn om året i forhold til den gregorianske kalenders datoer, og Ramadanen er den niende måned.

Den islamiske kalender tager udgangspunkt i Muhammeds udvandring fra Mekka år 622 efter den kristne kalender. Der findes ikke en omregningsfaktor, så datoer og årstal i den islamiske kalender umiddelbart kan regnes om til den kristne.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-07 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Finn Jensen
Hej Capella Et sidespring til den Jødiske Kalender. At samme kalender har regler for at bestemte dage i en måned (1, 2 ,3 med videre) ikke må falde på en bestemt ugedag? Og hvordan dette undgåes? ved ændre på antallet af dage i den Foregående måned. Hvorfor der også i den Islamiske kalender er varierende antal dage i en måned fra år til år. Muslimers regel om man skal have observeret det første Måne-segl, kan i min verden kun parallelliseres til "Om Månen overhovedet er der", hvis der ikke er nogen som direkte iagttager samme måned (Måne selvfølgelig). Med venlig hilsen Finn Jensen

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-07 September side 19
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2011-07 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data