Nyt journalistkursus – nu med demokrati

af Birger Agergaard

Kan du skrive, så alle beboere i Gellerup flyver op af sofaen og stemmer ved valgene? Kan du sætte en debat i gang, som får os til at tænke over demokratiet og får os til at sige ”Jo, det nytter at stemme og fortælle sin mening?”

Vil du gerne have indflydelse og sige din mening på beboermøder og ved folketingsvalg og kommunevalg?
Så skal du med på kursus i demokrati-journalistik her i efteråret.

Sammen med Samvirket i Gellerup og Skræppebladets lokalsektion vil bydelsportalen Gellerup.nu stå for et kursus, som alle beboere kan søge ind på. Gellerup står sammen om kampagnen ”Gellerup Stemmer” – det kan du læse mere om på side 10 i Skræppens lokalsektion.

Første gang bliver mandag den 5. september kl. 17-18.30 i Cafeen i Foreningernes Hus. Du skal senest fredag den 2. september søge om komme med på kurset.
Skriv til underviser Birger Agergaard på birger@bydele.dk og fortæl, hvorfor du gerne vil deltage.

Når vi mødes, aftaler vi, hvordan kurset skal foregå. Det kan være fyraftens-kurser eller lørdags-workshops – det er du med til at bestemme.

Skriv interessant
Du lærer at skrive, så det er interessant for andre at læse, og vi vil skrive artikler, der vækker debat. Du kan også vælge at bruge foto og video til at fortælle historier.

Du får adgang til Skræppebladet og Gellerup.nu – og desuden til JP Århus, som bliver en samarbejdspartner i dette projekt. Vi skal skrive temaer om Gellerup, politik og demokrati – og de bliver trykt i JP Århus.

Hvis du er aktiv i en forening eller klub, er det også en fordel at kunne kommunikere klart og opdatere foreningens side med gode historier. Og endelig kan du lære at bruge Facebook strategisk, så dine venner lytter til dine holdninger.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt