Debat

Beboerne på Toveshøj fik forkert oplysning

af Keld Albrechtsen, næstformand i Brabrand Boligforening

På beboermødet tirsdag d. 13. september på Toveshøj oplyste Henning Thomsen fra afdelingsbestyrelsen, at jeg har sagt, at forslaget om at afsætte 900.000 kr på konto 121 til istandsættelse af lejligheder er ulovligt.

Det har jeg ikke sagt.

Jeg ved ikke, hvordan Henning kan have fået den opfattelse, at jeg har sagt det.

Jeg var samme aften indbudt til at være dirigent på Rødlundparkens beboermøde og kunne derfor ikke være tilstede på Toveshøj. Ellers ville jeg naturligvis have dementeret hans påstand med det samme. Jeg har fået refereret, hvad Henning sagde fra flere kilder – og der kan derfor desværre ikke være tvivl om, at han sagde det.

Iøvrigt er der for mig ingen tvivl om, at budgetforslaget, som beboermødet tog stilling til, var fuldt lovligt – også med hensyn til konto 121.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt