Bæredygtighed og Battle på Gellerup Højskole

Tekst: Janne Grøntved Larsen, Gellerup Højskole

Uanset hvor i verden du befinder dig, kan du nyde en Big Mac med en kølig Coca Cola. Stien hen til ostedisken er den samme uanset, hvilken Netto butik, du besøger. Det regionale og lokale særpræg er en saga blot.

Kom og vær med i en spændende uge i efterårsferien på Gellerup Højskole. Vi skal rode i baghaven, grave op og se, hvad naturen byder ind med, slagte og partere et lam, kærne smør og sigte hytteost, koge marmelade og bage af gamle kornsorter.

Kurset i bæredygtig gastronomi vil være en vekselvirkning mellem praktiske erfaringer, hvor vi går ud i naturen eller besøger baghaven for derefter at sætte vores høstede erfaringer ind i en teoretisk ramme eller udsætte dem for refleksioner og holde dem op i lyset for at se dem efter i sømmene.

Hent en flyer i Yggdrasil, Dortesvej 35A, eller kontakt Janne på 22 82 40 07 for at få yderligere information.

LAN Party – The Battle
Gellerup Højskole afholder i samarbejde med IT Community Lan Party i Foreningernes Hus. Det foregår fra fredag d.14/10, kl.19 – lørdag d. 15/10 kl. 07.
Der vil være en masse lækre præmier på højkant, så mød op med din klan eller kom alene og find dig en fed klan. Der gambles i CCS og CS1.6

Læs mere
www.gelleruphojskole.dk




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt