Bingo Banko og veninder i Café Perlen

Af Helle Hansen. Foto: Marianne Rossen

Perlevennerne i Café Perlen tager søndag den 23. oktober hul på en ny aktivitet, når der inviteres til bankospil i cafeen med 20 spil om fulde plader. Bankospillet begynder kl. 15.00 og forventes at slutte klokke 17.00. Der bliver præmier både til banko på en række og pladen fuld. Bankoopråber er Jytte Nielsen, der er kasserer i Perlevennerne.

Oktobers fællesspisning er fredag den 28. oktober, hvor der som sædvanlig bydes på spændende retter til billige penge.

Mød nye veninder
Fra tirsdag den 1. november tager Perlevennerne hul på et nyt tilbud, som er rettet mod områdets kvinder, som har tid og lyst til at møde nye veninder. Det kommer til at ske tirsdag og fredag formiddage fra klokken 10 til 13, hvor cafeen åbner – kun for kvinder. Her vil der være mulighed for at komme forbi og drikke kaffe og te og købe sig lidt morgenmad, og så er det ellers meningen, at kvinderne selv skal være med til at bestemme, hvilke aktiviteter der skal foregå.

Måske får du lyst til at deltage i næste fællesspisning fredag den 28. oktober?

Måske får du lyst til at deltage i næste fællesspisning fredag den 28. oktober?

Perlen holder som altid åbent hver torsdag fra klokken 13-16, hvor alle er velkommen til at kigge forbi og købe kaffe, te og kage og måske få sig en snak med nabo.

Læs mere på www.cafe-perlen.dk




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt