Er det bare gas?

Af Birger Agergaard

Hvis ikke emnet var så alvorligt, kunne man spøge med, at komikeren Jan Gintberg ikke bare har taget gas på den sjove måde, men også den grimme måde.
”Hallo Gellerup – synes I ikke også det bliver fedt med kulturbyen? Jeg har lige set kommunens tegninger af den – der er tegnet et krater der, hvor Familieskolen og Gellerupscenen ligger. Så kan I stoppe noget beton ned i hullerne, det er der jo nok af herude. Haha!”

Morsomt? Næ. Men er det rigtigt? Ja.

Her i Gellerup og Toveshøj er der tusinder af mennesker, der dagligt kæmper for at gøre det til et godt levested. Samtidig er der politikere, der formulerer de fineste tanker om fremtidens Gellerup, og de nikker begejstret til nogle mageløse fata morgana-billeder af, hvordan bydelen kommer til at se ud. ’Nu satser vi på Gellerup – Yes!’

Er det de samme politikere, som nu siger ’Jamen, vi har ingen penge’ og nu vedtager besparelser og lukning af Familieskolen og Gellerupscenen, som gør gabet mellem Gellerup og resten af byen endnu større? Besparelser, som vil cementere Gellerup som landets fattigste sogn?

Ja, det er de samme politikere.
Eller er det bare gas det hele?

En pæn del af redaktionen på gellerup.nu: (fra v.) Sandra Nielsen Saabye, Jytte Lund Larsen, Helle Hansen, Lene Christensen, Birger Agergaard, Hans Esmann Eriksen (repræsentant for Skræppebladet), Sine Neuch Thomsen, Lene B. Jørgensen.

En pæn del af redaktionen på gellerup.nu: (fra v.) Sandra Nielsen Saabye, Jytte Lund Larsen, Helle Hansen, Lene Christensen, Birger Agergaard, Hans Esmann Eriksen (repræsentant for Skræppebladet), Sine Neuch Thomsen, Lene B. Jørgensen.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt