Farvel til ’ghettoen’

Tekst: Helle Hansen

Gellerup og Toveshøj er med til at invitere alle Danmarks 87 såkaldte ’ghettoer’ til et 24 timers topmøde midt i november på Hotel Nyborg Strand. De skal diskutere mulighederne for at give de udsatte bydele en stemme i den politiske debat.

Initiativet til at samle repræsentanterne for de udsatte bydele blev taget sidste efterår, umiddelbart efter at den daværende VK-regering kom frem med sin ’ghettoplan’, som blandt andet indeholdt en ny definition af, hvad der er en ’ghetto’.

Farvel til parallelsamfund
Boligselskabernes Landsforening, BL, er med til at arrangere konferencen. Blandt andet vil professor Jørgen Goul Andersen fra Ålborg Univesitet fortælle om en ny undersøgelse om medborgerskab, som kan aflyse snakken om, at der findes parallelsamfund i Danmark.

Landsbyggefonden vil fortælle om, hvordan afdelingsbestyrelserne kan være med til at få mest mulig indflydelse på helhedsplanerne.

Farvel til ’ghettoen’
Topmødet handler i høj grad også om at danne netværk og udveksle erfaringer mellem de folkevalgte repræsentanter fra de forskellige dele af landet. Og en af de konkrete aktiviteter, som skal foregå under topmødet, er en konkurrence om at finde et andet ord end ’ghetto’, som kan bruges til at beskrive de boligområder, som der er tale om – hvis det ellers fortsat er nødvendigt at pege fingre af nogle boligområder, fordi de er specielle.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt