Afd. 4+5: Kunstner bringer gadestreger til Gellerup

Afdeling 4: Gellerupparken. Afdeling 5: Toveshøj

Unge i Gellerup er blandt dem, som ”Sigrids Stue”s nye internationale kunstner Mario Ybarra JR gerne vil have fat i. De skal med i en tegneklub i hans åbne værksted

tekst af Jytte Lund Larsen, gellerup.nu
fotos af Birger Agergaard, gellerup.nu

Ybarra, som er af mexikansk afstemning og bor i Los Angeles, efterfølger Sandra Johnston som ”gæstekunstner” i Århus Kunstbygnings nye satellit i Gellerup. Han startede opholdet med at fejre sin 38 års fødselsdag.

Mario Ybarra JR har altid sin skitsebog med sig – episoder fra gaden.

Mario Ybarra JR har altid sin skitsebog med sig – episoder fra gaden.

Gadestreger i Sigrids Stue
Mario Ybarra JR har forandret Sigrids Stue til en tegneklub eller Drawing Club. Klubben har åben hver onsdag aften, hvor klubbens medlemmer kan observere, tegne graffiti og landskaber. Mario Ybarra JR håber, at han kan danne et netværk med klubbens medlemmer.

”Mine elever skal kommunikere med mig over Facebook, når jeg tager tilbage til Los Angeles,” forventer han.

Femfinger-pædagogik
Mario Ybarra JR bruger ”femfinger-pædagogik”. Han siger, at alle kan tegne.

”Vis mig din hånd,” siger han og gør eleverne nysgerrige og fortsætter: ”I har fem fingre, og når I tegner omridset af jeres hånd, kan I i hver finger se en del af jeres tegneopgave.” Han tilpasser opgavernes sværhedsgrad til sine kursister.

Vigtigt er at sætte en ramme om en opgave, så den giver mening: At male en fødselsdagskage til mor eller far, at lave en tegneserie eller at tegne sammen med andre.

Mario Ybarra JR er ved at finde en grimasse, der kan passe  i Sigrids Stue i Gellerup.

Mario Ybarra JR er ved at finde en grimasse, der kan passe i Sigrids Stue i Gellerup.

Kunstner – underviser – performer
Mario Ybarra JR’s far er skibsingeniør. Han påvirkede tidligt Mario Ybarra JR’s interesse for at tegne.

Faderen arbejdede ved Mississipi-floden, langt fra hjemmet i Califonien.
Hver uge sendte faren tusser, blyanter og farver til Mario Ybarra JR: ”Jeg kunne ikke vente til næste gang, jeg fik en pakke,” siger han.

Netop farverne, forventningen og spændingen fik motivationen i højsædet.

I 2001 fik han sin universitetsgrad i kunst. Og samtidigt åbnede han galleriet ”Slanguage”, som vakte andre unge kunstneres nysgerrighed. Denne model er mønster for det pilotprojekt, han er i færd med at skabe i Gellerup.

Fra graffiti til Slanguage
Slanguage er street language eller gadens sprog.

Mario Ybarra JR stoppede med selv at lave graffiti i 1993. Han fandt ud af, at graffiti havde egne regler i subkulturen. Det var ikke den frihed, han havde forestillet sig. I stedet kalder han sig Street-pointer, fordi han i sin kunst peger på episoder fra gaden. Altså en forening af gadekultur og malerkunst.

Om Sigrids Stue
Århus Kunstbygnings satellit. Foreningernes Hus, Sigridsvej 46, 8230 Brabrand. www.sigridsstue.dk




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt