Et kig på nye veje

I afd 4 og 5 studeredes arkitekternes forslag

af Marianne Stenberg, journalist Brabrand Boligforening

Medlemmer af afdelingsbestyrelserne i Gellerupparken og på Toveshøj var med teknikere og arkitekt på besigtigelsestur for at kigge nærmere på udkastet til den nye trafikplan for området.

I forbindelse med helhedsplanen har Cowi udarbejdet et forslag til, hvordan nye veje kan føres gennem området og dermed åbne det for byen, Gudrunsvej får ny form og endelig føres der en ny boulevard-lignende gade fra Bazar Vest til City Vest – den såkaldte Bygade.

Infrastrukturen er i udkast ved at være så meget på plads, at den nu kan danne fundament for den ansøgning, der i oktober skal af sted til Landsbyggefonden for at få del i de 349 mio. kroner, der er reserveret til Helhedsplanen.

Afdelingsbestyrelserne fik på besigtigelsesturen en gennemgang af, hvordan den nye vejstruktur kommer til at se ud efter Cowis forslag, og de kunne komme med bemærkninger og forslag.

Fra Gellerupparken deltog Helle Hansen, Ali Khalil og Walid Mahmoud. Fra Toveshøjs afdelingsbestyrelse var Henning Bay Thomsen og Troels Bo Knudsen med. Arkitekt Jan W. Hansen stod for rundvisningen.

Derudover var der teknikere med fra Cowi samt Brabrand Boligforenings udviklingsdirektør Flemming Kristian Kristensen og Per Frølund, leder af Århus Kommunes sekretariat vedr. Helhedsplanen.

Helle Hansen og Ali Khalil fra Gellerupparken og arkitekt Jan W. Hansen

Helle Hansen og Ali Khalil fra Gellerupparken og arkitekt Jan W. Hansen

Henning Bay Thomsen fra Toveshøj og arktitekt Jan W. Hansen

Henning Bay Thomsen fra Toveshøj og arktitekt Jan W. Hansen

I




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt