Højskolernes dannelse: Historisk eller naturvidenskabelig

Umiddelbart viser der sig flere ligheder end forskelle

af Jens Skriver – foto (kun online): Wikipedia

Som den eneste højskole i Danmark har Gellerup Højskole valgt et naturvidenskabeligt dannelsesideal, men det er gammelt på den grundtvigske højskole. Skellet går snarere til Lars Bjørnbaks højskole i Viby. Han var socialt bevidst og mente, at læring af konkrete færdigheder gav eleverne mulighed for at klare sig bedre, og gymnastik var bandlyst, for det kunne give lyst til militærtræning.

1800-tallets dilemma
I begyndelsen af 1800-tallet tog de fleste bibelen bogstaveligt. Ikke mindst i England var den ganske simpelt The Book. Alt inden for historie, arkæologi og naturvidenskab skulle stemme overens med biblens beretninger. Derfor satte Darwins bog om arternes oprindelse i den grad følelserne på højkant og vakte en splid, vi har svært ved at forestille os.

Herhjemme var overgangen glidende ikke mindst takket være N.F.S. Grundtvigs forfatterskab. Han svingede længe mellem et historisk og et kristent ideal. I sine unge år interesserede han sig udelukkende for historie og fik en alvorlig depression, fordi han følte, han havde svigtet Gud.

Efter mange overvejelser og sjælelige spændinger nåede han frem til, at tro på de fundamentale dele af kristendommen var nok, og at bibelen derudover ikke nødvendigvis burde tages bogstaveligt.

Han var afvisende såvel over for den sorte skole med latin og udenadslæren som naturvidenskab og ville skabe en folkehøjskole, som hvilede på historisk dannelse. Hans planer om at indrette en folkelig højskole i Sorø Akademis bygninger blev imidlertid aldrig til noget.

Rødding Højskole - Sønderjylland. Foto: Wikipedia/ Hubertus45

Rødding Højskole - Sønderjylland. Foto: Wikipedia/ Hubertus45

Naturvidenskab på højskolen
Den første grundtvigske højskole blev derfor oprettet af Chr. Floor, der var professor i Kiel, men en af danskhedens stærkeste fortalere. Den blev derfor naturligt nok anlagt i Rødding i Sønderjylland, men efter krigen i 1864 blev den flyttet en halv kilometer til Askov lige nord for den nye grænse.

I de følgende år blev den toneangivende for de grundtvigske højskoler. Her blev den estimerede fysiker Poul la Cour ansat som lærer. Hans mål var at gøre naturvidenskab til dannelsesfag, men vel at mærke som en del af den historiske dannelse. Naturvidenskaben kunne yde bidrag til menneskehedens udvikling. Til gengæld skulle naturvidenskaben forklares historisk, og han udgav bøger om historisk matematik og fysik. Han stillede sig for øvrigt afvisende over for Darwin og mente, at naturlovene formodentlig var senere end syndfloden.

Endvidere var han aktiv forsker og en af banebryderne for indførelse af elektricitet herhjemme. På den tid havde mange gårde egen vindmølle, som leverede kraft til tærskeværk, kværn osv. På Askov blev vindmøllen også anvendt til fremstille elektricitet. la Cour fik imidlertid ingen arvtagere og forsøgene på at gøre naturvidenskaben til en integreret del af højskolernes dannelse døde ud. Men højskolerne har altså tidligere kunnet rumme den.

Litteratur:
Hans Henrik Hjermitslev: ”Brødrene la Cours kamp for naturvidenskab på de danske højskoler 1867-1908”
Holger Begtrup: ”Det danske Folks Historie i det 19. Aarhundrede”.
Helge Holst: ”Poul la Cour”. Dansk biografisk Haandleksikon.

Licens: Foto i dette indæg anvendes under GNU Free Documentation License.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt