Afd. 6: Holmstrup Pensionistklub

Afdeling 6 – Holmstrup

Masser af aktiviteter for dem, der vil

tekst og foto: Jens Skriver

Hver tirsdag eftermiddag er et sydende liv i Holmstrup Pensionistklubs lokaler. Den første tirsdag jeg kom der, var alle optaget af en velbesøgt julefrokost, men den næste tirsdag var der ”kun” hyggeligt samvær på programmet, så kontaktpersonen Gitte kunne fortælle mig lidt om, hvad der foregår, mens medlemmer samlede sig om kaffebordene, og Jørgen var i færd med at anrette hjemmebag.

Hygge

Hygge

Medlemsaktiviteter
Gitte fortæller, at der er 61 medlemmer, som for det meste kommer fra Holmstrup, men Thorsbjerg vil gerne være med, så programmet bliver nu også delt ud her. Antallet af fremmødte er lidt op og ned, men når der er banko, plejer der at komme en snes stykker. En gang om måneden er der spisning.

Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Det var sidste år på 50 kr. Pensionistklubben har ”Loppen”, hvortil der udefra foræres alt muligt. Det sælges på klubeftermiddagene og søndag eftermiddag. Indtægterne herfra går til en udflugt for pensionister. De betaler selv 100 kr. men får, foruden turen, middag og eftermiddagskaffe.

Mens vi snakker, går Rigmor rundt og samler ind til ”Julens glæde”. Her kan man spare op til julen eller en ferie.

Jørgen skærer hjemmebag ud.

Jørgen skærer hjemmebag ud.

Anden brug af lokalet
Lokalet bruges også på andre måder. Onsdag er der syklub fra kl. 13-16, torsdag er der porcelænsmaling med en lærer udefra, og hver anden tirsdag aften er der strikkeklub fra kl. 19.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt