Ventelister er ikke, hvad ventelister har været

Et vildnis af udlejningsregler gør det svært at finde ud af, hvor du står på ventelisten, hvis du ønsker at flytte i almen bolig

tekst og infografik af Hans Esmann Eriksen

I gamle dage lød historien, at man skulle have været en god socialdemokrat i fem generationer for at få en god almen bolig. Siden er der af flere omgange kommet nye udlejningsregler til, som har skullet sikre en mere lige adgang til en bolig for alle.
Siden 2005 er der kommet endnu flere regler for udlejning af boliger i de såkaldte udsatte boligområder, som har gjort dét at stå på en venteliste til en rejse ind i et vildnis af forhindringer med regler om fordele og ulemper. Et vildnis, som selv en boligpolitisk aktiv kan fare vild i. Skræppebladet har forsøgt at lave et kort over vildnisset.

Normal venteliste
I mange år var det et rent anciennitets princip, der gjaldt ved tildeling af en bolig. Man havde sit bolignummer, og det gav en plads i køen. Reglen om anciennitet gælder stadigvæk i mange boligafdelinger. Men i de mange afdelinger, som betegnes som udsatte eller har risiko for at blive udsatte, gælder i dag forskellige regler. Regler der er skabt med det mål at skulle være med til at ændre på beboersammensætningen i afdelingerne.

Kombineret eller fleksibel
I de afdelinger, som er mest socialt udsatte, har kommunerne siden 2005 haft mulighed for at indføre kombineret udlejning, som giver mulighed for at sætte en stopper for, at folk på kontanthjælp flytter ind.
Der har siden 2003 været mulighed for at anvende en mindre restriktiv udlejningsform den såkaldte fleksible udlejning, som kan give nogle typer af beboere fortrin til at komme foran på ventelisten.

Ressourcestærke er en kvalitet
I boligstyrelsens publikation om fleksibel udlejning beskrives målet med ordningen som et ønske om at: ”Fremme udviklingen mod en mindre ensidig social beboersammensætning i dårligt fungerende afdelinger – undgå flere på overførselsindkomster og tiltrække mere ressourcestærke beboere”. Det sker ved at give de såkaldte ”ressourcestærke” fortrin ved tildeling af boliger.
De ansøgere, der får fortrin, er forskellige fra boligafdeling til boligafdeling. På AARHUSboligs hjemmeside kan man se, hvad der giver fortrin til at komme ind i en afdeling. Alle, der har mindst et fortrin, kommer foran. Hvis der er to, der har et fortrin, afgør ancienniteten, hvem der kommer ind.

Kontanthjælp er en forhindring
Reglerne om kombineret udlejning har til formål at gøre det vanskeligere for personer på kontanthjælp at flytte ind i et socialt udsat boligområde.
Reglerne om kombineret udlejning betyder, at det i dag er nærmest umuligt at flytte ind i Gellerup og Toveshøj, hvis man er på kontanthjælp. Brabrand Boligforening har været imod, at kombineret udlejning blev indført i de to afdelinger, men Aarhus Kommune valgte tilbage i 2007, at de regler skulle følges i netop de to afdelinger.

Kort over vildnisset
Der er tre hovedtyper af tildelingsregler i Århus, som vil blive beskrevet i det følgende. Hver for sig har de forskellige effekter på, hvem der flytter ind.
Traditionel venteliste med 25 procent kommunal tildeling.
Fleksible tildelingsregler med fortrinsret med forskellig styrke
Kombineret udlejning med fortrinsregler (Gellerupparken, Toveshøj)

Normal prioritering
Lejligheder i den almene sektor tildeles normalt efter, hvor lang tid man har stået på ventelisten.
Der er nogle generelle prioriteringsregler, som kommer før anciennitet på ventelisten.
Afdelingens interne ansøgere kommer først. Ansøgere fra andre Brabrand Boligforeningsafdelinger følger efter. De eksterne ansøgere, der ikke bor i Brabrand Boligforening, er de sidste på listen. Det betyder, at ansøgere fra andre almene boligorganisationer har samme prioritet, som personer der i ikke bor i en almen bolig.
Det illustreres i figur 1.

Øverst figur 1. Nederst figur 2:  Kommunal tildeling via  25 procentkvoten

Øverst figur 1. Nederst figur 2: Kommunal tildeling via 25 procentkvoten

Kommunal tildeling via 25 procentkvoten
Udover de normale ventelisteprioriteringer kan kommunen på grund af sociale kriterier indstille en person på listen foran alle andre i op til 25 procent af de ledige lejligheder.
I praksis sker det ved, at kommunen får tilbudt hver fjerde ledige lejemål i en afdeling som nummer et på ventelisten.
I figur 2 illustreres tildelingsrækkefølgen på ventelister med den kommunale 25 procents tildeling.
De første tre ledige lejligheder bruger en normal prioritering af ansøgere, mens den fjerde lejlighed har en kommunalt indstillet lejer som nummer et. Hvis kommunen ikke benytter sig af tildelingen, går pladsen videre til den næste på ventelisten.

Fleksible tildelinger
I de afdelinger, hvor reglerne med fleksibel tildeling benyttes, kan det foregå med forskellig styrke, afhængigt af hvor “problemramt” en afdeling er. Styrken kan være mellem en og 100 procent.
Ligesom ved den normale prioritering gælder det, at afdelingens lejere, der ønsker at flytte internt, først får tilbudt ledige lejligheder. Det betyder, at de særligt attraktive lejligheder normalt tilbydes interne ansøgere.

I Hans Broges Parken tildeles 25 procent af lejlighederne til personer på den fleksible venteliste. Det betyder, at ud af fire lejligheder tilbydes to efter den normale venteliste, en til den kommunale tildeling og en til fortrinsventelisten. Som vist i figur 3.

I afdelingerne Søvangen, Holmstrup, Thorsbjerg og Odinsgården tildeles 50 procent af lejlighederne til den fleksible venteliste. Mens 100 procent af lejlighederne i Skovgårdsparken tildeles fra den fleksible venteliste.
I de afdelinger, hvor 50 procent tildeles fleksibelt, tilbydes hver fjerde ledige lejlighed til kommunen, hver fjerde fra den normale prioriteringsliste og den sidste halvdel fra fortrinsventelisten.

Øverst figur 4. Nederst figur 3: Fleksibel tildeling i Hans Broges Parken 25 % styrke

Øverst figur 4. Nederst figur 3: Fleksibel tildeling i Hans Broges Parken 25 % styrke

Kombineret udlejning
I Gellerupparken og Toveshøj er der indført kombineret udlejning. De kombinerede tildelingsregler bruges til alle lejligheder. Der tildeles ingen ansøgere fra den kommunale venteliste til Gellerupparken og Toveshøj.

Kombineret udlejning betyder, at kontanthjælpsmodtagere ikke umiddelbart kan få tilbud på en lejlighed. Kontanthjælpsmodtageren kan dog, hvis en lejlighed har været tilbudt til hele ventelisten og fortsat står ledig, få tilbudt boligen.

I Gellerupparken og Toveshøj kan boligansøgerne også benytte sig af reglerne om fortrin, som her bringer ansøgeren forrest i køen. Det betyder, at eksterne ansøgere med fortrin har mulighed for at få tilbudt nogle af de attraktive lejligheder i Gellerupparken og Toveshøj foran interne ansøgere.

Brugen af reglerne om fortrin i Gellerupparken og Toveshøj er derfor forskellig fra de afdelinger, der bruger normalprioritering, hvor interne ansøgere altid kommer først. Det vises i figur 4.

Hvordan kan man komme på den fleksible liste? Kan man se det?
En ansøger kommer ikke automatisk på den fleksible venteliste, hvis han eller hun har et fortrin.
Ansøgeren skal personligt kontakte boligforeningens udlejningsafdeling for at få registreret det eller de fortrin, han eller hun har. Ansøgeren kan ikke på AARHUSboligs hjemmeside se, hvilke fortrin der er registreret, men når han eller hun får beregnet sin placering på ventelisten, bliver fortrinnet regnet med.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt