”Gør-det-selv-rent”-dag i Solbjerg

Aktive beboere fra Pilevangen deltog for første gang sammen i den frivillige rengøringsdag, der i april blev holdt for 13. gang

tekst og foto af Dorit Barbara Strandgaard

En dag i marts kigger jeg i vores foreningsblad Solbjerg – Nu. Pludselig ser jeg på side 5, at Solbjerg Fællesråd har en årlig tradition for at indsamle affald i Solbjerg. Jeg har tidligere i Fredericia været med på en af de årlige skraldindsamlinger, så min nysgerrighed er vakt.

Årsagen til, at jeg vil deltage er, at da jeg skulle tage mit kørekort, var der en bil foran mig med børn på bagsædet, der smed noget ud af sit vindue, og så endda på en motorvej. Den hastighed, det kom flyvende med, var dødensfarlig og et dårligt eksempel at vise sine børn. Dyrene dør af at spise affald, og affaldet tiltrækker også skadedyr.

Den årlige hold-rent-dag i Solbjergs natur foregår dagen før Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling den 22. april. Det vil sige, at deltagerne mødes om lørdagen til et dejligt morgenbord kl. 9.00 i Solbjergs Fritidshus. Derefter bliver tildelt ruter, og så slutter indsamlingen samme sted kl. 12.00, hvor der er varme pølser og forfriskninger.

Kenyanere med til hold-rent-dagen
Kibibi, der er fra Kenya, er en varm og sød mor til tre børn. Hendes ældste datter, Selma, deltager også.
Hvorfor meldte de sig til affaldsindsamlingen? Det vil jeg gerne spørge dem om. Jeg laver et interview med mor og datter, og Kibibi og Salma spørger også mig, hvorfor jeg er kommet med, og jeg stiller dem det samme spørgsmål: Hvorfor deltager de?

Sammenhold og fællesskab et must
Salma og jeg har sendt sedler ud til hele Pilevangen i håb om, at der er andre, der vil følges med os. Vi har snakket med nogle af dem på vejen, men stemningen for at deltage er ikke som vores.
Under vores snak sidder vi i Kibibis stue. Jeg først spørger Salma, hvorfor hun deltager?

”Først og fremmest, fordi jeg gerne vil være med i et fællesskab, og dernæst vil jeg passe på miljøet, siger Salma, og Kibibi vil det samme.

Kibibi svarer med sin charmerende accent: ”Dejligt at komme ud og få en chance for at møde sine naboer. Hvis vi kommer ud og spiser rundstykker sammen og hygger os, kan det styrke fællesskabet. Og så det at børnene kommer med, og vi viser dem, at det er vigtigt at passe på miljøet. Så synes jeg, at det er en god idé.”
Tror I, der er meget affald, der skal samles på dagen?
”Nej, det er ikke så vigtigt. Vi tager, hvad der er”, er både Salma og Kibibi enige om. ”Men sammenholdet og fællesskab er vigtigst.”

Vejret holder os ikke hjemme
De spørger mig om det samme, hvor jeg prompte svarer: ”Jeg håber ikke, der er så meget affald. Jeg synes, at det mest er synd for dyrene og planterne. Jeg blev interesseret i det, fordi jeg havde prøvet det før i Fredericia, og det kan være godt at deltage og måske lave ekstra hygge senere på dagen, for eksempel ved græsplænen, hvis vejret bliver godt. Vejret er en af faktorerne, som kan være medvirkende årsag til deltagelse eller ej. Men vi var alle samtidig enige om, at vejret ikke skulle bestemme, om vi ville være med eller ej.

Og jeg tror på, at det godt kan gå hen og blive en årlig tradition her på vejen, især fordi der i forvejen er nogle på Pilevangen, som før har deltaget i arrangementet på hold-rent-dagen.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt