”Gør-det-selv-rent” fortsættelse på dagen

Stor affaldsindsamling i Solbjerg trods færre frivillige

tekst og foto af Dorit Barbara Strandgaard

Solbjerg Fællesråd havde den 21. April 2012 arrangeret den årlige ”gør-det-rent”-dag, hvor formanden fra Solbjerg Fællesråd, Finn Krogslund Jensen, atter åndede lettet op, da han og de øvrige arrangører ti minutter inden man skulle komme til mødet, slet ikke havde set nogle frivillige.

Da klokken var over 9.00, begyndte de fleste så småt at dukke op, og morgenmaden med de lovende rundstykker med mere kom frem på bordene.

På rekordfart blev der skabt hyggelig stemning. Finn Krogslund Jensen var meget glad for, at vi kom. De eneste der var mødt op fra Pilevangen var min nabo, hendes søn, min søn og mig. Vejret var ellers fint, ikke for varmt eller for meget regn – det var såmænd ganske almindeligt aprilsvejr.

Ruterne blev revet væk
Da min søn Emil og jeg endelig var blevet færdige med vores mad, var de fleste ruter næsten revet væk. Vi endte med Solbjergs nok reneste ruter, for vi fik kun samlet godt en halv sæk, på de små to timer vi havde.

Vi havde fået nogle forskellige ting med os, blandt andet fik vi udleveret hver en tang, som man kunne samle affald op med. Problemet var bare, at man anstrengte sig en del for at få et cigaretskod op. Det endte faktisk med, at jeg kom til at ødelægge den ene tang vi havde. Derfor måtte jeg tage en pose udenom min hånd for at kunne samle affald op resten af turen.

Ren dag året rundt – ønsketænkning
Da vi kom ned mod Solbjergs stisystem tæt ved Solbjergs boldbaner nær Solbjergskolen, kunne vi se, at der var flere steder, hvor affaldet var for langt inde ved buske og træer, til at vi kunne nå affaldet. Dels på grund af tiden vi havde til rådighed, dels fordi vi ikke kunne komme til nogen steder.

Jeg ville ønske, der var nogle flere skraldespande, men nogle mener, at det har været værre, end det vi så. Det er nemlig noget med, at der har været rigtig meget affald for flere år siden. Men tanken om ingen affald rundt omkring er nok ønsketænkning, og den bliver nok aldrig en realitet, så hvad er fremtiden?

Da min søn og jeg gik rundt og samlede affald ind, fortalte jeg ham om noget jeg havde set i Aarhus midtby. På skraldespandene hænger plakater, hvor der står, at det koster ti kroner for hver cigaretskod, der bliver smidt på jorden. Forstået på den måde, at lønnen til en, der skal samle skoddet op, er med i prisen. Vores vurdering var, at vi havde samlet cigaretskodder op for cirka 1000 kroner, hvis vi havde været ansat til det. Det er mange penge, man kan spare årligt! Igen en god grund til at gøre det frivilligt.

Hundelorte – men i poser?
Der var flere steder, hvor der var hundelorte, som var i poser, men lugten var der stadigvæk. Nogle steder var der en hel bunke af de poser, men hvorfor? Vi blev opfordret til ikke at samle poserne ind, da de ville blive samlet ind på anden vis.

Jeg ville heller ikke gå rundt med sæk og samle andres affald op. Der gik min grænse. Jeg har aldrig forstået pointen i at smide sådan en plastikpose med hundelort i, og det var vi mange, der var trætte af at se på.

De fleste, jeg snakkede med, som selv har hund, svarede, at de ville aldrig smide en pose med lort i, men så hellere lade hundelortene ligge eller samle dem op og smide dem væk i en skraldespand. Men dagen endte godt, og vi lærte meget af at samle affald ind, også selvom vi aldrig selv kunne drømme om at smide noget på jorden.




Del eller print denne side:  


Tilbagevisende links


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt