Toveshøj fejrede 40-års-jubilæum med leg og fest

Fest for børn og familier om eftermiddagen. Om aftenen fejrede de voksne jubilæet i Laden

af Abdulmalik Farah. Foto af Bo Sigismund

Toveshøj 40-års-fødselsdag blev lørdag den 16. juni fejret på pladsen foran Laden, hvor der om eftermiddagen var masser af lege, sportsaktiviteter og konkurrencer for børn og deres forældre.
Fritidspatruljen var på pletten og lavede ”Vandstafet”, og her blev publikum (forældre) hurtigt også inddraget i legen, hvor spandene i hvid og rød flere gang blev fyldt op med vand.
Beboerne var meget glade for vejret og dagens aktiviteter.

”Vi klager ikke over noget i dag,” siger en glad Maryam fra Lenesvej, der havde taget sine døtre med til 40-års-jubilæet.

Det mærkes tydeligt, at alle føler en stolthed over at bo på Toveshøj. Og mange beboere havde en god hukommelsen om mange af de ting, der er foregået gennem årene. Og bestyrelsens medlemmer var glade for, at beboerne tog imod invitationen om at komme ud i lyset med deres børn og deltage 40-års-jubilæet.

Dagen var begyndt med fælles morgenmad for alle. Om aftenen blev jubilæet fejret for de voksne, som alle var inviteret til åbent hus med spisning, musik og underholdning i Laden.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt