Det gode grin
Hvorfor er det så svært at grine?
Af Inger Bloch. Tegning af Jesper Ankjær
Prøv at stille spørgsmålet: Hvornår skrupgrinede jeg sidst?
Måske er det længe siden – eller måske skal I tænke jer godt om for at huske det.
Jeg kender nogle ganske få personer med en latter så hjertelig og smittende, at den får andre til at grine med, når den bølger hen over omgivelserne. De personer er rare at være sammen med.
Vi griner for lidt, men er gode til at brokke os
Der er nok af problemer i tilværelsen: Sygdomme, ulykker, trafikken, finanskrisen, skatten, skimmelsvampen, dødsfald, arbejdsløsheden osv.
Selvfølgelig skal vi brokke os og tage os af det, vi kan gøre noget ved – men: Vi vil nu meget gerne fremstå som mennesker, der altid har styr på tilværelsen og kan klare enhver situation med selvsikkerhed og overblik – og her er det så, at jeg synes, at man skal tillade sig selv et godt grin en gang imellem.
At grine er godt for hele kroppen, og det giver et input af energi – og dermed også mod til at klare nogle problemer og noget modgang.
En god replik
En kvinde i min nærmeste familie har lige været meget syg; hun var indlagt på hospital et par måneder med alvorlig lungebetændelse og lå en del af tiden i kunstig koma med respirator.
Da det omsider gik fremad med sygdommen, og hun blev befriet for respiratoren, var hendes første ord – fremstammet med hæs stemme og stort besvær: ”Jeg vil ha’ en smøg!”
En klassiker
På restauranten
Gæsten: ”Tjener, der er en flue i min suppe”
Tjeneren: ”Nej hr. – det er en rosin!”
Gæsten: ”Tjener, nu fløj rosinen!”
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2012-06 Juli
