Efter et repræsentantskabsmøde

Foreningsbestyrelsesmedlem Herman Nielsen ønsker flere aktive kvinder i beboerdemokratiet

af Herman Nielsen

Der er lige kommet statistisk materiale fra Landsbyggefonden om os BEBOERE I DEN ALMENE SEKTOR 2011. Materialet kan hentes på fondens hjemmeside.
Det, der umiddelbart fanger mig mest, er de mange kvinder, der bor her, samtidig med deres voldsomme tilbageholdenhed i det mere formelle arbejde. Med 42 % af lejemålene hos (aleneboende) kvinder, og med 10 gange så mange (”aleneboende”) kvinder med børn som (”aleneboende”) mænd med børn er vores repræsentantskab ganske skævt kønsmæssigt: 1/3 kvinder og 2/3 mænd. Helt galt er det i bestyrelsen med én kvinde og syv mænd – altså i en sammenhæng med tydeligvis flest kvinder…

Et lille forsøg på træk i en god retning kunne være, at et par kvinder nogle gange i det kommende år sammen med mig (eller en anden/andre/flere) sludrede om bestyrelsesarbejdet i boligforeningen og så stillede op til valg, når jeg om et år stopper. Jeg har været glad for den ekstra periode på to år, som jeg ganske frivilligt lod mig pånøde; ingen tvivl om begge dele, men så er det også slut her for min del. Så forsøget starter, om nogen melder sig!

II.

Repræsentantskabsmødet havde nogle kontante markeringer, som ikke bare skal forblive uberørte hele sommeren men belyses her og nu, hvis jeg skal have lidt ro i knolden. Vi har (endnu?) ikke haft mulighed for at drøfte markeringerne i bestyrelsen, så jeg er som sædvanligt ude i et personligt ærinde. I min forståelse eksisterer der i realiteten heller ikke andet, hvor det handler om forståelse og ord.

a.
Vi bliver i bestyrelsen bebrejdet, at beretningen (som ligger på boligforenings hjemmeside) stritter i flere retninger, og undertiden lovpriser noget, som så andetsteds forkastes. Og det er jo rigtigt, at sådan er det! Da ordet bestyrelse foregøgler en enhed, der ikke bare er der, men måske kan etableres gennem omfattende debat, som imidlertid aldrig tages, er det noget af en udfordring at være i bestyrelsen.

I repræsentantskabet, hvor vi debatterer på lige fod, er det muligt at fremlægge sin egen forståelse og eventuelt støtte andres, og på den måde arbejde for mere entydighed og mindre modstrid, end der længe har været. Repræsentantskabet er det vigtige forum og overordnet bestyrelsen, som skal have ordrer (fra hvem i repræsentantskabet?) og ikke opfattes som støttepædagog.

Herman Nielsen. Arkivfotob.
Som bestyrelsesmedlem får jeg hvert kvartal omkring fem tusind kroner udbetalt. Beløbets størrelse styres inden skat af antal lejemål i foreningen. I forbindelse med de mange byggesager, som vi både er i gang med og især står over for, har vi i bestyrelsen besluttet ikke bare som hidtil at droppe det mulige byggehonorar til bestyrelsen men finde en model, hvor de særligt indblandede (bestyrelsesmedlemmer og andre beboere på lige fod) kunne få tabt arbejdsfortjeneste og et muligt honorar ud fra arbejdsindsats. Så langt så godt.
Denne sag, som jeg finder virkelig god, er blevet forstyrret af en hovsa-udbetaling af honorar for Solbjerg – en sag, jeg intet har haft med at gøre, og derfor ikke skal have honorar (ca. 2500 kr.) for.
Da jeg protesterede i bestyrelsen over misforholdet, idet vi stadig afventede en model for udbetaling, viste der sig voldsom uenighed! Samlet tror jeg, at bestyrelsesmedlemmer med stor indflydelse har forløbet sig af frygt for pengenes forsvinden ved byggeregnskabets afslutning og har sat udbetaling i gang for tidligt og uden model. En ubehagelig sag, som ikke vil kunne gentages. Vi er tæt på en model for brug af (dele af) sådanne penge til gavn for sag og indblandede beboere, bestyrelsesmedlemmer eller ej.

c.
I forbindelse med snak om ansættelser, hvor en del beboere taler om indflydelse, meget indflydelse, så stor indflydelse som overhovedet muligt osv. har jeg i bestyrelsen meldt mig med disse punkter, som helt er blevet ignoreret i administrationens flere oplæg – men her er der ord om det vigtige i at ansætte sammen og så udelukkes vi beboere og administrationen ordner ansættelser alene! Det er en absurditet, som vi har levet med alt for længe og som ikke går mere.

Så her mener jeg:
1.
At ansætte er et administrationsanliggende. Så er det legale varetaget, og det er til for os andre at placere ansvar og mulige konsekvenser.

2.
At varetage en ansættelse skal foregå sammen med bestyrelse og afdelingsbestyrelse på de respektive niveauer. Jeg finder, at en beboerrepræsentant skal være med, hvis den berørte gruppe ønsker det.
Det bliver altså opgaven for den ansættende at finde ud af det også med beboerrepræsentanten, så vi som beboere ikke unødigt er underlagt vores administration men på lige fod skal finde ud af det med den.

For nogle år siden gik det i forbindelse med flere ansættelser hårdt til i bestyrelsen. Jeg (og en anden) blev fejet til side af Jesper Pedersen med udsagnet ”fuld tillid til direktøren” og direktøren supplerede med, at havde jeg ikke tillid til ham – altså, at han kunne handle uden vores indsigt og med hans eget referat af, hvad der foregik – skulle jeg vælge en anden direktør. Det kan jeg som bekendt ikke alene, og jeg ønsker det heller ikke. Det var og er slet ikke mit ærinde, som jeg har givet udtryk for under de to punkter ovenfor.”

d.
Det sidste punkt, jeg vil berøre her, er snakken om boligforeningens administrative ledelse, dens kompetencer, sårbarheder (hvis de kan ramme os!) og alder. I den forbindelse er det meget vigtigt at påpege, at boligforeningen gennem de seneste år har opnået markant øget stabilitet ved både at ha en anerkendt leder og yngre og ligeledes anerkendte ledere på så centrale områder som administration, byggeri, helhedsplan og økonomi.

Meget bevidst omtaler jeg deres arbejdsopgaver og ikke min mere eller mindre udprægede sympati for den ene eller anden – og sådan bør vi vel alle gøre…
Og så alder! Jeg krymper mig, når der offentligt og generelt tales om alder i relation til omtalt person. Alder som vigør og arbejdsformåen er om noget individuel, og det er for mig absurd at slutte fra alder til duelig / ikke duelig. Jeg er langt den ældste i bestyrelsen men opfatter mig slet ikke sådan.

Andre kan vurdere det anderledes og finde, at det er fint, jeg stopper som 72årig for så at beskæftige mig mere med noget, hvor jeg som person er dem meget mere uvedkommende.
Jeg opfatter de markante udmeldinger i repræsentantskabet som vigtige, fordi de kan fokusere en bestyrelsesdebat.

I løbet af året bør de vigtige temaer belyses igen og igen af stadig flere beboere, så vi nærmer os en samtale. Sager kan ses og bliver set fra mange sider, og selvfølgelig skal enhver insistere på sin egen forståelse – for således på et ordentligt grundlag at kunne sludre med andre om det vigtige, og hvad vi nu skal gribe og gøre i.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt