Leder

En mangfoldig forening – med mulighed for forbedringer

Af Hans Esmann Eriksen

September måned stod i afdelingsmødernes tegn. Der blev gennemført i alt 22 møder, og heraf bliver 14 omtalt i dette nummer. Resten kommer i næste nummer af Skræppebladet, som bestræber sig på at referere de dele af møderne, som har interesse uden for den enkelte afdeling.

Besøg i afdelingerne og læsning af afdelingsreferaterne og årsberetningen viser, at der er store forskelle imellem boligafdelingerne.

Fra den største med 1776 lejligheder og til den mindste med fire rækkehuse. Fra den ældste fra 1949 og til den yngste fra 2011.

Der er ældreafdelinger, seniorafdelinger, familielejligheder, ungdomsboliger og kollegielejligheder. Der er dyre lejligheder på snart 1000 kroner pr kvadratmeter, og der er relativt billige lejligheder, som er 35 procent billigere end de dyre.

Der er afdelinger, hvor beboerdemokratiet trives, og afdelinger, hvor man holder sig for sig selv. Der er afdelinger med et højt energiforbrug, og afdelinger, hvor beboerne kun skal smile til hinanden for at holde varmen.

Der er afdelinger med store lejligheder, og afdelinger med små.

Afdelinger, der er præget af socialt udsatte, og afdelinger, der tiltrækker ressourcestærke beboere.

For den enkelte beboer kan det være svært at få et overblik over de mange forskellige måder, man kan være en almen boligafdeling på. Som beboer kender man sin egen afdeling, men kender man og interesserer man sig også for de andre afdelinger i foreningen eller i almene bebyggelser? Og hvad kan man bruge det til?

Beboerne i Brabrand Boligforening er heldigvis forskellige. Derfor er der også behov for forskellige typer af lejligheder. Det fjerner dog ikke, at nogle lejligheder i forhold til prisen er mere attraktive i forhold til andre. Det betyder, at køen til nogle lejligheder er stor, mens andre lejligheder og afdelinger skifter beboere hvert år. De lejligheder bør forbedres, eller huslejen bør sænkes.

I disse år gennemføres en række store renoveringer og forbedringer i de ældre afdelinger. Omkostningerne er så store, at en finansiering via Landsbyggefonden er nødvendig. Det betyder, at lejen kommer til at nærme sig en markedsleje. I mange år har huslejen været bestemt som en balanceleje, så boligforeningerne ikke tjente på det. Når det i fremtiden reelt bliver en markedsleje, så bliver det staten, der i det lange løb kommer til at tjene på det.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt